Solskjær udsætter pensionen

Ole Gunnar Solskjær er klar til at fortsætte med at spille fodbold i Manchester United, når han forhåbentlig snart vender tilbage til grønsværen. Den…

Ole Gunnar Solskjær er klar til at fortsætte med at spille fodbold i Manchester United, når han forhåbentlig snart vender tilbage til grønsværen.

Den norske legende i United spillede sin seneste kamp for United, da han blev skiftet ind i sidste sæsons FA Cup-finale. Siden har han måttet på operationsbordet flere gange og det har betydet at vi tidligst kan se den snart 32-årige angriber i løbet af næste sæson.

Men selvom nordmanden er tæt på pensionsalderen, og havde tænkt sig at lægge støvlerne på hylden i 2006, så er han frisk til at fortsætte med fodbolden, når han er klar igen.
Hans nuværende kontrakt udløber i netop sommeren 2006.

“Da jeg skrev under på min nuværende kontrakt med Manchester United var jeg fast besluttet på at stoppe i sommeren 2006.
Men nu har jeg været ude i så lang tid. Jeg har så meget at give tilbage af,” udtaler han til Aftenposten.

Solskjær har ofte udtalt sig rørende om sine mange United-fans og han bliver fortsat rørt, når han hører Old Trafford synge sange om ham.

“Det er klart, at hårene rejser sig, når der bliver set så stor pris på dig.
Når de synger er det på en måde lidt flovt. Jeg er jo ikke med!
Alligevel er det inpirerende,” siger Solskjær til avisen og lover han kommer tilbage på banen.

“Det bliver lidt ligesom med malere og rock-stjerner. De bliver større efter de stopper. Sådan vil jeg ikke have det skal ende med mig. Jeg skal tilbage på banen og jeg håber de ikke bliver skuffet, når det sker,” siger målscoreren fra 1999-finalen.

Ole Gunnar Solskjær kom til United i 1996 og blev med det samme topscorer i United, da han dannede angrebsduo med selveste Eric Cantona.

I sin tid i United har han indtil nu scoret 115 mål i 329 kampe, heraf er 199 af dem fra start.

Forrige artikel

Inter overvåger Giggs-situation

Næste artikel

Scholes også frustreret

ANNONCE