Hollænderen, der var tæt på at blive Sir Alexs Ferguson assistent, forsvarede derimod dommer Mark Clattenburg og hans to linjevogtere.
Jol mener dog, som Fergie, at det er på tide at lade teknologien gøre sit indtog i fodboldverdenen, og erkender ydermere, at han føler sig en smule snydt, men rasende over det, kan han øjensynligt ikke blive:
“Fra min position så jeg bolden inde, men linjevogteren var langt væk fra situationen. Han burde have været tættere på målet – den var jo en meter over linjen. Vi føler os snydt, men på den anden side var det svært for linjevogteren og dommmeren at se det.”
“Det er dog også utroligt, at der findes så meget teknologi i 2005, mens man i fodbold stadig må tage hjem, for at se situationerne på TV. Det er ikke holdbart,” udtalte Jol efter slutfløjtet til Skysports.