Således er det for tiden ikke mange af sine angrebsstjerner, Sir Alex kan råde over. Wayne Rooney vender dog også tilbage mod Liverpool, og det samme forventes Louis Saha at gøre.
Franskmanden har været hårdt plaget af skader siden ankomsten til Old Trafford for ét år siden. Og nu er den franske spydspids ved at komme sig over endnu én, der har holdt ham ude siden Liga Cup-kampen mod Crystal Palace i november. Nu er Saha dog tilbage i træning.
“Louis er nu tilbage i træning og han gør det bestemt ikke dårligt. Han har haft stor fremgang, og den næste uge bliver vigtig for ham. Det vigtigste er dog, at han træner med førsteholdet igen, og han skulle blive klar til Liverpool-kampen,”siger Fergie til Manchester Evening News.
Her understreger Ferguson også, at han har tiltro til franskmanden. Fergie har tidligere afvist flere klubber, der gerne ville låne angriberen – og det med god grund. Bossen antyder nemlig, at Saha kan forventes at blive kastet for løverne relativt hurtigt efter sit comeback, så Alan Smith og Wayne Rooney kan få deres pauser.