Den stod på dårlige nyheder for Ryan Giggs og alle United-fans, da det hed sig, at fløjspilleren skulle være ude i seks uger.
Ifølge Alex Ferguson, drejer skadens varighed sig dog kun om to uger, og ikke seks.
“Der er ikke tale om en pause på seks uger, som der har været nævnt i pressen. Han skulle være klar igen om to uger,” sagde Ferguson til Soccernet.
“Rygterne om en pause på seks uger kom ikke fra Old Trafford. Vi kender Giggs. Han får den slags skader en gang imellem, men vi har håndteret hans skader flot de sidste par år. Nu bruger han mindre tid til at komme sig oven på en skade, end han gjorde før.”
Giggs skulle være med, når United gæster Highbury d. 1 februar.
Der var også gode nyheder ang. van Nistelrooy.
Ferguson forventer, at van Nistelrooy er klar til tiden.
Van Nistelrooy er i gang med et rehabiliteringsprogram, der skal hjælpe den flyvende hollænder med at blive klar til kampen mod Milan d. 23. februar.
“Han har gode chancer for at blive klar til kampen mod Milan, og det forventer vi også, at han bliver,” sagde Ferguson.
Dermed er der gode nyheder til de to top-spillere og til alle United-fans