Keane hylder defensiven

Manchester Uniteds anfører, Roy Keane, var ligesom sin manager i stor begejstring over holdets defensive formåen i dagens 1-0 sejr over ærkerivalerne fra…

Manchester Uniteds anfører, Roy Keane, var ligesom sin manager i stor begejstring over holdets defensive formåen i dagens 1-0 sejr over ærkerivalerne fra Liverpool.

“Det var skuffende at miste Wes. Jeg synes han var lidt uheldig,” udtaler Keane til MUTV ovenpå Browns udvisning efter at have modtaget 2 gule kort.

“Men nogle gange, når et hold er nede på 10 mand, så er det hårdere for modstanderen at bryde igennem og det blev bevist i dag.
Det er meget vigtigt at holde målet rent, da det giver os en stor selvtillid og det skal træner-teamet få kredit for.
Vi har måttet lave 1 eller 2 udskiftninger i bagkæden i de sidste 2 uger, men de spillere som er kommet ind skal roses for det kan godt være svært at tilvæne sig,” udtaler Roy Keane som sammen med Gabriel Heinze var med i kapløbet om at blive kåret som kampens spiller af OldTrafford.dk.
Denne pris løb Mikael Silvestre dog med.

Roy Keane var tydeligvis fuldt tilfreds med sejren over ærkerivalerne, som ikke kom til mange chancer.

“At spille steder som i Liverpool er det fodbold handler om og vinde dér, er altid fedt.
Det var et godt mål af Wayne – Jeg vidste han ville score – og det gav os noget at holde fast på. Men de sidste 10-15 minutter på Anfield føles altid som en evighed.
Man har brug for lidt held for at holde den og Roy Carroll havde en god redning i slutningen af kampen.
Men totalt set vil jeg sige at vi klarede den og bevarede vores plads i toppen,” sagde anføreren som sluttede af med denne kommentar:

“We”ll keep fighting until the end – we”re Manchester United and that”s what we do.”

Forrige artikel

Mobiltelefon kastet efter Rooney

Næste artikel

Wenger vil aldrig svare Fergie mere

ANNONCE