United videre i FA Cuppen

Referat Exeter City – Manchester United Med sejren i aftes avancerede United til næste runde efter 2-0 ude imod stædige og godt kæmpende Exeter City….

Referat Exeter City – Manchester United

Med sejren i aftes avancerede United til næste runde efter 2-0 ude imod stædige og godt kæmpende Exeter City. Kampen blev aldrig den store fodboldmæssige nydelse, dertil var United for ukoncentrerede og ikke helt oppe i normalt gear, men ydede lige akkurat det der skulle til, for at sejre.

Det hele startede yderst planmæssigt, United dominerede, mens Exeter forsvarede med alle mand bag bolden og stående på kanten af deres straffesparksfelt, men heldigvis brød United hurtig forsvarsmuren. Scholes sendte efter ni minutter en smuk aflevering indenom om Exeters forsvar, Ronaldo tog den fint med i løb og kunne nemt score med venstrebenet hos Jones i målet.

United formåede desværre ikke at dræbe kampen i minutterne efter, spillet var ofte for langsomt og fattigt på ideer på midtbanen, og forsvarede hældte ligeledes for ofte lange umulige bolde i hovedet på vores angribere. Men alligevel blev det til en del chancer, både Rooney og Ronaldo kom tæt på. Rooney måtte se sit skud blive blokeret og Ronaldos teknik svigtede ham en sjælden gang og hans forsøg røg langt over mål.

Sidste United chance i første halvleg faldt til Giggs, da han lidt heldigt får en åben skud mulighed lige uden for Exeters felt, men som flere af hans afslutninger i dag havnede den på tilskuerrækkerne. Det var ikke meget vi havde set til Exeter i første halvleg, men pludselig i overtiden fik Devine muligheden efter en godt indlæg fra fløjen, men uheldigt for Exeter røg hans afslutning et par meter forbi stolpen.

I anden halvleg kom Exeter bedre med, takket være Uniteds halv arrogante indstilling, boldene blev mistet for let og igen herskede de lange trøstesløse bolde frem mod angriberne, som meget sjældent opfangede disse. Kredit til Exeter for ikke at give op – de kæmpede og kæmpede og fik et par små chancer her og der. Det blev ikke rigtig farligt, men så længe United kun førte med et mål, troede de stadig på det.

Exeter kom tættest på da Taylor testede Howards evner efter et flot udført frispark, fra en 30 meters afstand, men amerikaneren var vågen og reddede flot. Den største forskrækkelse kom dog da Devine scorede hos Howard, men Devine var i klart offside position, og målet blev korrekt annulleret, men mon ikke en del United fans hjerter sprang en ekstra tand hurtigere?

United kom så småt i gang efter 25 minutters tid, Rooney kom tæt på – meget tæt – men komisk nok fik mudderet foran Jones’ mål bolden til at stoppe 20 centimeter før målstregen – hvilket ellers lignede en sikker scoring. Men Rooney fik heldigvis revanche tre minutter før tid da han på en friløber sikkert uddribler Jones i målet og sikkert sender bolden i det tomme mål. 2-0 og dermed slut på Exeter’s Fa Cup eventyr.

Men United kan ikke være stolte af deres præstation i aftes, der blev simpelthen taget for løst på det og fighten som vi har set masser af på det sidste, var praktisk talt ikke til stede. Trods Uniteds store stjerner, formåede de aldrig helt at udspille Exeter – men det er ok, hvis de så har sparet på kræfterne til lørdagens kamp imod Aston Villa.

Spillerkarakterer:

Howard: 7
Blev kun testet få gange, men var sikker når der var brug for ham. For få indgreb i luften

P. Neville: 6
Solid præstation, men igen for dårlig i det fremadrettede spil.

G. Neville: 6
Godkendt comeback til Gary, men heller ikke mere. Som broderen for svag fremad.

O’Shea: 7
Udemærket kamp af ireren, havde rimelig styr på Exeter’s ‘dangerman’.

Fortune: 6
Ok kamp, men som de andre forsvarsspillere så vi for lidt af ham offensivt.

Rooney: 7
Spillede ikke sin største kamp i den røde trøje, men fightede og fik et mål til statistikken.

Ronaldo: 8
Spillede en rigtig fornuftig kamp, trods han ofte blev dækket op af 4-5 mænd. Uniteds faligste

Miller: 6
Udmærket 1. halvleg, men skabte ikke det store, flyttede bolden meget rundt. Anonym i 2.

Djemba-Djemba: 7
Havde overtaget Keanes plads og gjorde det fint, uden at imponere, ligesom Miller skabte han ikke det store.

Scholes: 7
Spillede en anonym kamp, men skinnede af til som ved oplægget til Ronaldos mål.

Giggs: 6
Lignede overhovedet ikke den Giggs vi så før hans skade imod Spurs. Brændte flere chancer

Fletcher (ind i 66 min.): 7
Gjorde det godt og kæmpede fint.

Saha (ind 70. m): 6 Anonym forestilling.

Silvestre (ind 80. m): 6Så ikke for godt ud i et par situationer, meget ulig hans kamp imod scouserne

Dagens OldTrafford.dk Man of the Match: Ronaldo

Forrige artikel

Dagens startopstillinger

Næste artikel

Exeter-manager stolt

ANNONCE