Solskjær med i Shareholders United

Den norske legende, Ole Gunnar Solskjær, har altid været supporternes mand og i kampen imod Malcolm Glazer har supporterne også kunnet regne med hans…

Den norske legende, Ole Gunnar Solskjær, har altid været supporternes mand og i kampen imod Malcolm Glazer har supporterne også kunnet regne med hans støtte.

Tidligere var det i form af et interview i MUSCSBs medlemsmagasin, United-supporteren, hvori han tilkendte sin støtte til Shareholders United, og i dag afslører deres hjemmeside så, at nordmanden nu er blevet meldt ind i Shareholders United.

Det er SUs Duncan Drasdo, som bekræfter dette overfor deres hjemmeside, United.no.

Dermed er Ole Gunnar Solskjær den første nuværende United-spiller, som har meldt sig ind i organisationen, hvor han straks har påtaget sig ansvaret som en slags skytshelgen, som de i England kalder “Patron”.
Udover Solskjær er personligheder som supporternes Pete Boyle, Sir Matt Busbys søn Sandy og tidligere spillere som Pat Crerand og Alex Stepney.

Ifølge SUs talsmand, Oliver Houston, så skal MUSCSB have æren for at have fået Solskjær tilmeldt organisationen.

Solskjær medlemskab gør næppe supporternes forkærlighed til nordmanden mindre.
I forvejen er han hyldet ved at have sit navn hængende på Stretford End med orene “20legende” og i hver kamp bliver der ofte sunget sange om nordmanden, som var Liverpool-fan indtil han kom til United i 1996 og med det samme blev topscorer i sin debutsæson, hvor han fik lov til at spille ved siden af Eric Cantona.

Forrige artikel

Money, money, money

Næste artikel

Carroll roser sin forsvarsmur

ANNONCE