Carroll roser sin forsvarsmur

United har holdt buret rent i 11 ud af 14 kampe siden jul. På trods af dette, har Carroll fået meget kritik af både medierne og fansene. Den udskældte…

United har holdt buret rent i 11 ud af 14 kampe siden jul. På trods af dette, har Carroll fået meget kritik af både medierne og fansene.

Den udskældte målmand vælger dog også at rose sit forsvar sammen med sig selv, og ireren er sikker på, at Uniteds stærke 4-backkæde er med til at give angriberne selvtillid, fordi de ved, at ét mål er nok for at vinde kampen.

”Du ønsker altid at score det første mål, det vil vi især, da det er bevist, at hvis vi får det første mål, så har modstanderen svært ved at score på os.”

”Vi har klaret os godt i forsvaret, og vi vidste, at bare ét mål ville gøre det svært for City.”

Carroll var også tilfreds med sin egen præstation i 0-2-sejren over Manchester City:

”Jeg var tvunget til at lave en redning tidligt i kampen. Bolden kom lige på mig, og jeg blev nødt til at parere den væk. Efter dette arbejdede vi stenhårdt.”

”Jeg er tilfreds med min egen præstation, og mit forsvar så meget solidt ud,” siger Roy Carroll, som har været en af grundene til, at der i Uniteds 27 Premier League-kampe kun er gået 16 mål ind i eget net.

Forrige artikel

Solskjær med i Shareholders United

Næste artikel

Rooney: Der er intet galt med min disciplin

ANNONCE