Den største handel i Manchester Uniteds historie er så godt som en realitet, og jeg tror på, at Juan Mata bliver en stor succes, selvom han ikke umiddelbart passer ind på holdet.
Nu kan de andre Premier League-hold bare komme (Ju)an. For endelig kom den forstærkning til truppen, som Manchester United-fans har længtes efter så længe. Eller det vil sige, at det vel ikke helt var netop den forstærkning, som vi gik og håbede.
De fleste har vel efterspurgt en central midtbanespiller, og det er Juan Mata ikke. Han er offensiv midtbanespiller, 10’er om man vil, og netop derfor stiller mange spørgsmålstegn ved, hvad United dog skal med ham.
Der bag angriberen plejer Wayne Rooney jo at tonse rundt og strø om sig med gode afleveringer og måloplæg, og derudover har vi Shinji Kagawa, som også foretrækker rollen som offensiv kreatør. Faktum er dog, at Mata har brugt rigtig meget af sin Chelsea-tid på kanten, hvis man da kan kalde det det, når han jo ikke er nogen traditionel fløj, som farer op og ned ad sidelinjen.
Derfor skal han formentlig spille til højre eller venstre for Rooney, men en af de mest fasttømrede traditioner i klubben er, at fløjene netop den slags, der kan udfordre, sætte en mand af og slå et indlæg. Det er Mata ikke som sådan, men det gør i mine øjne ikke noget. Tværtimod.
I denne sæson har nemlig vi fået bevist, at kantspillet ikke fungerer. United er det hold i ligaen, der forsøger sig med flest indlæg, og hvor den største andel af spillet går over fløjene. Det har ikke just skabt ret mange storslåede præstationer, og tiden er måske moden til at justere spillestilen en smule. Himmelstormeren Adnan Januzaj, som heller ikke nødvendigvis står og får kridt på støvlerne, har også bevist, at man godt kan spille fremragende i rødt, selvom man ikke går til baglinjen hver gang.
Jeg tror på, at en idealopstilling med Mata på en ene kant, Januzaj på den anden og Rooney mellem dem kan blive ufatteligt giftig. På en anden måde end i dag, javist, men det er tre spillere, som i den grad kan spille fodbold.
Bedre end de andre
Udover at Juan Mata formentlig kan bidrage med andre kvaliteter end de nuværende fløje, så er han altså også bare en bedre fodboldspiller end både Valencia, Nani, Young og Januzaj. Sidstnævnte er muligvis potentiale til at blive endnu bedre, men foreløbig er han ikke. Det er heller ikke for sjov, at Mata blev kåret til årets spiller i Chelsea i to sæsoner i træk, og det vidner i sig selv om kvalitet. Noget, der kun bliver bekræftet af hans statistikker.
Ifølge Sky Sports stod Mata således fadder til 227 chancer de sidste to en halv sæson. Det er mere end samtlige Manchester United-spillere, hvor Robin van Persie med 171 toppen listen. Sidste sæson var den lille spanier også manden bag 12 assists i Premier League, mens en mand som Wayne Rooney lavede 10 af slagsen. I fem færre kampe, men alligevel.
Blandt andet derfor er Juan Mata slet og ret så god, at det ville være dumt at sige nej til ham. Han forbedrer kort sagt det spillermateriale, som David Moyes har til rådighed, og hvis han kan leve op til det niveau, som hans to første sæsoner i England bød på, er han en af holdets tre bedste spillere.
Jeg er ikke i tvivl om, at Mata bliver en kæmpe gevinst for de engelske mestre, når det fremadrettede spil skal sættes, men jeg kan godt have mine bekymringer om, hvorvidt han er stærk nok defensivt. For fløjspillerne skal stadig løbe med hjem, når modstandernes back blæser til angreb, for ellers sælger man sin egen back fuldstændig. Det skal Mata også kunne, og kan han det, har jeg ikke nogen indsigelser overfor købet.
Det ændrer naturligvis ikke på, at den centrale midtbane er mere skrantende end en astmatiker på en røgfyldt bodega, og forsvaret hullet som en sig, men den diskussion hører et andet sted til.
Et stærkt signal
Man skal heller ikke underkende det budskab, som købet af Mata udsender, for det viser, at Manchester United stadig kan tiltrække store spillere. Et aspekt, som mange retteligt har sat spørgsmålstegn ved. 25-årige Mata er en topspiller, og det er afgørende, at United fortsat er i stand til at lokke hans slags til Old Trafford, og det er opmuntrende, at det er lykkedes. Det har en enorm signalværdi overfor fansene, de andre hold, potentielt kommende spillere og ikke mindst den nuværende spillertrup.
Alt andet lige må købet give noget af et moralsk rygstød til en flok spillere, som ikke ligefrem har sprudlet af spilleglæde og tro på tingene i 2014. Nogle gange er det små ting, der skal til for at vende stemningen i en trup, og hvis United vinder de næste to kampe mod Cardiff og Stoke, er humøret måske lige pludselig i top.
Alt i alt er Juan Mata bare pissegod, og jeg synes, man er et skarn, hvis man ikke glæder sig over købet. Jeg håber stadig, at klubben forstærker midtbanen og forsvaret, men jeg er også godt klar over, at der er noget, der hedder penge og ikke mindst tilgængelighed. Sidstnævnte er ikke noget, som januarvinduet flyder over mig. Indtil videre har David Moyes dog fået bedre arbejdsbetingelser, end han havde for bare to dage siden.
