(Photo by Alex Livesey/Getty Images)
Det blev tættere end først håbet, men United hev sejren i land.
Nogle United-spillere gjorde det fantastisk, mens andre skal hive flere procenter frem i sæsonens efterår.
Karakterbogen er klar.
På OldTrafford.dk giver vi karakterer efter følgende princip:
1 – Den rædderlige indsats, der er decideret ydmygende
2 – Den dårlige indsats, der næsten ikke kunne have gået værre
3 – Den ringe indsats, der bød på flere negative aktioner
4 – Den middelmådige indsats – dog mere negativ end positiv
5 – Den middelmådige indsats
6 – Den middelmådige indsats – dog mere positiv end negativ
7 – Den flotte indsats, der er mere end godkendt
8 – Den stærke indsats med flere rigtig gode aktioner
9 – Den sublime indsats, der er tæt på at være perfekt. Som da Cristiano Ronaldo i sin debut i 2003 drev gæk med Bolton-forsvaret uden dog helt at have slutproduktet med
10 – Den sensationelle og ikoniske indsats, der ikke kan sættes en finger på. Tænk Roy Keane mod Juventus i Torino i foråret 1999
Man skal have spillet mindst 20 minutter for at få en karakter.
Senne Lammens – 8
Belgieren kunne ikke rigtigt gøre noget ved Mathias Jensens scoring. I første halvleg kunne han til gengæld gøre noget, da Brentford var farlige. Ud i fuld figur og flotte parader.
Der er flere sekvenser, hvor han måske skaber mere uro end nødvendigt. Eksempelvis, da han ikke kommer ud og samler bolden op, hvor Maguire ender med at skabe en farlig situation.
Med det sagt, så skaber han også meget tryghed med sine passende indgreb. Og ganske enkelt. Havde United ikke haft Lammens, var Brentford meget tættere på en sejr.
Diogo Dalot – 5
Jeg synes, han steppede op i anden halvleg, da Carrick ændrede til 3-4-3. Nærmest alt Brentford skabte i første halvleg, det kom fra hans side. Han kommunikerede utroligt dårligt med Mbeumo. Det skabte mange ubekvemte situationer.
Da han kom længere væk fra eget mål i anden halvleg, blev det en anelse bedre, men stadig langt fra prængende. Mange missede pasninger og halvmærkelige boldtab.
Harry Maguire – 6
Han er tæt på uundværlig på standarder. Han er millimeter fra at stange United i front tidligt i kampen. Han laver assisten til Casemiro. Han sørger for, at modstanderne tøver med at slå indlæg , fordi de kan se Maguire er derinde.
Sløser til gengæld ret meget i opspillet og mangler en del kommunikation med Lammens. Det koster heldigvis ikke i aften, men det kunne det gøre alle andre dage.
Selvom det er første kamp tilbage, efter han har siddet ude med karantæne, så er det tydeligt, at Maguire er en vital del af et velfungerende United-forsvar.
Ayden Heaven – 5
Der er knaster i knægten. Der er noget at arbejde med, naturligvis. Der var nogle problemer i spillet med bolden overordnet set. Der var momenter, hvor han fik behandlet bolden helt fint blandt andet med fine løb frem i banen.
Han kommer i vejen for meget, men det er klart, at han mangler en smule for at blive en fast starter. Det kommer forhåbentlig i fremtiden.
Luke Shaw – 6 (Ud 73′)
Det er helt vildt, at han har spillet så mange kampe, når han de seneste år har spillet så lidt. Han trækker enormt tidligt et gult kort, og det tager noget fra hans ellers aggressive spillestil. Han gør det godt uden at være helt eminent. Det synes jeg egentlig har været kendetegnende for Shaw i sæsonen.
Han leverer sjældent en helt vanvittig præstation, men han leverer altid noget udmærket. I en sjov Premier League-sæson, kan man ikke bede om mere end kontineruligt gode præstationer og gode beslutninger.
Læsernes karakterbog: Afgiv din stemme efter den vigtige sejr mod Brentford
Casemiro – 8 (Kampens spiller)
Det var mellem Casemiro og Kobbie. Jeg giver den til Casemiro, fordi han i kampens afslutning var overalt. Han stod imod Brentfords pres og kom i vejen for utroligt mange ting.
Han scorer et mål, igen. Han vinder et utal af dueller både i luften og på jorden. Helt eminent, men stadig med de notoriske Casemiro-mærkværdigheder.
Han er et monster på midten og fylder enormt meget. En god forskel til Kobbie Mainoo, der er bedre med bolden, men stadig mangler en lille smule i det fysiske.
Kobbie Mainoo – 8
Han er simpelthen et vidunder at se med en fodbold. Han spiller fodbold. Han starter kampen med at sætte Amad op efter en fabelagtig tur igennem Brentford-holdet.
Han finder næsten altid den bedste løsning, hvis han kommer i problemer – og det hjælper også holdet. Hvis man er i problemer, kan man give bolden til Kobbie, der finder en løsning.
Bryan Mbeumo – 4 (Ud 73′)
Jeg ved ikke, hvad der er galt. Det har ikke været skidt i lang tid. Han udfordrer ikke specielt meget, når han har mulighed for det. Han virker uskarp.
Han virker forvirret, når han er med nede og forsvare, og når han endelig kommer i fordelagtige positioner, så har han ikke den samme kvalitet, som vi så tidligere i sæsonen.
Bruno Fernandes – 6
Vi kender ham. Det var ikke en videre god præstation fra kaptajnen, men han leverer igen en assist, og så kæmper han hele tiden, indtil kroppen ikke gider mere.
For mig, er det til gengæld ærgerligt, at han virker til at gå meget op i den rekord. Han kommer flere gange på skudhold, men vælger en aflevering, der ikke nødvendigvis gjorde chancen større.
Vi alle ser gerne Bruno slå rekorden, men som han selv sagde, efter sejren mod Chelsea. Det vigtigste er holdets succes. Skyd, hvis du er 15 meter fra mål, Bruno.
Amad Diallo – 4 (Ud 45′)
Lavede én god ting i første halvleg. Det var tacklingen, der førte til Uniteds andet mål. Ellers var han ingen steder. Misser et nærmest frit mål. Mister bolde i dumme positioner.
Forleden lavede vi her på sitet en artikel om ivorianeren. Der var intet svar på tiltale fra Amad i aften, der til hans forsvar spillede på en position, der ikke umiddelbart er hans favorit.
Benjamin Sesko – 6 (Ud 88′)
Han scorede et flot mål. I førse halvleg, lagde jeg ikke så meget mærke til ham. Han fik scoret, og det var det første, jeg så fra ham.
Det blev bedre i anden halvleg, hvor han fik mere styr på at holde fast i bolden og spille godt videre.
10 Premier League-kasser for det dyre indkøb. Det tegner sig til at blive en godkendt første sæson i rødt.
Træner og indskiftere
Noussair Mazraoui – 5 (Ind 46′)
Jeg så ikke noget fra Mazraoui, der fik mig op fra sofaen. Han kom ind til et systemskifte, og som vi så under Amorim, er det ikke spidskompetencen ved specielt mange spillere.
Han gjorde det udmærket ved siden af Maguire. Der er ikke så meget at sætte på Mazraouis kamp.
Mason Mount – 5 (Ind 73′)
Redaktøren på sitet er ikke glad for Mount. Dette var ikke dét indhop, der fik Rasmus til at skifte holdning.
Det er også svært med lidt over tyve minutter, men kigger vi på, hvad han gjorde, da han kom ind, synes jeg absolut, vi kan godkende det.
Han sætter sig i holdets tjeneste, og han leverer også nogle fine offensive aktioner, lige da han kom ind. Eksempelvis sætter han Bruno flot op til et skud, som kaptajnen så ikke tager.
Han arbejder defensivt og er ikke for fin til at slide, selvom han i sine Chelsea-dage var stjernen.
Leny Yoro – 5 (Ind 73′)
Der er en tendens ved indskifterne. De får alle 5. Det er begrænset, hvad man kan gøre på 20 minutter. Jeg ser ikke noget, der skulle trække Yoro hverken op eller ned. Nærmere forsvaret i helhed, da Jensen får lov at trykke af.
Tilbage fra skade og får pudset den eventuelle rust af.
Michael Carrick – 5
Vi vinder, og det er grundlæggende det vigtigste. Jeg er på ingen måde solgt over Carricks spillestil. Det betyder heller ikke noget i denne del af sæsonen, men i store perioder af den her kamp, er det Brentford, der styrer slagets gang. Vi er trykket helt i bund i 20 minutter af første halvleg. Det er kun Lammens, der står i vejen for Brentford.
United startede meget energisk og fremadstormende, men lige efter, vi scorede, var vi helt væk. Der var huller på midten, som ikke skyldes individuelle fejl. Nærmere fejl fra staben i ikke at levere en taktik til at få presset og-eller lukket som enhed.
Jeg vil give ros for, at han forsøger at ændre tingene fra anden halvlegs start – tvunget eller ej. Det blev bare ikke bedre. Tværtimod. Der var langt mellem Uniteds offensive perioder.
Vi vinder. Det er det vigtigste. Der skal ske noget med vores spil, for vi har ikke spillet en god fodboldkamp i lang tid. Især hvis han vil have jobbet permanent.
Joshua Zirkzee – UB




