Nulløsning på Old Trafford

Det blev til et uafgjort resultat, da Newcastle kom forbi Old Trafford i en kamp, hvor der manglede skarphed i afslutningerne.

Der var lagt op til et vigtigt opgør i mellem der to hold, der inden kampen lå henholdsvis nummer fem og seks i Premier League.

Manchester startede godt og spillede sig fint ud af Newcastles pres i starten af kampen og hvor der også var optræk til mere efter. Newcastle kom bedre med og Dan Burn var ikke langt fra efter en hjørnesparkskombination, men Daved de Gea var vågen.

Halvvejs i første halvleg var Manchester United heldige med ikke at komme bagud, da Joelinton i to omgange rammer træværket efter et frispark. På det efterfølgende hjørnespark er Newcastle igen tæt på da Guimarães kun når at snitte bolden ved bagstolpen, men hjemmeholdet slipper med skrækken.

Efter en dødbold til Newcastle bliver Sancho sendt afsted i venstresiden af Fernandes,  hvor han efter et godt træk ind i banen spiller Shaw fri tæt ved mål, men Pope når lige at samle benene på Shaws afslutning.

I slutningen af første halvleg er Manchester United mest på bolden, men selvom der er flere fine momenter, bliver man ikke rigtig farlige.

Kort inde i anden halvleg var Newcastle tæt på at komme i front efter en opspilsfejl af De Gea, men Wilsons afslutning gik forbi mål. Kort efter appellerede Ronaldo for at spillet var sat i gang, da han scorede i tomt mål, men portugiseren modtog i stedet en advarsel.

Efterhånden steg intensiteten i kampen og ingen af holdene fik sat særlig meget sammen rent offensivt. Men det der manglede i offensivt kvalitet, fik man i tacklingerne og hårde dueller.

Kvaliteten i spillet dalede i anden halvleg og slutprodukt var en mangelvare på begge hold.

Tre minutter inden det halvfemsende minut lykkes det Rashford at komme forbi Pope efter en bold i dybden, men i stedet for at skyde på mål spiller Rashford Fred på midten, men brasilianeren skyder snert ved siden af. Manchester Uniteds klart største chance i kampen.

I de døende minutter var det klart hjemmeholdet, der ville mest det mest, men det lykkedes ikke for alvor at blive farlig lige indtil Rashford stod fri tæt foran mål, man englænderens hovedstød gik lige forbi Popes mål, hvorfor kampen endte uden mål

Med dagens resultat beholder Manchester United sin femteplads foran Newcastle

Næste opgave for De røde djævle er onsdag d. 19/10, hvor Tottenham kommer på besøg i Manchester.

Karakterbogen er lige på trapperne…

Forrige artikel

Startopstilling: Rashford på bænken og genvalg til Fred

Næste artikel

Karakterbogen: En kamp med masser af middelpræstationer

ANNONCE