Ten Hag: Jeg kritiserede holdet ved halvleg

Erik ten Hag var ikke at finde på trænerbænken til dagens opgør, efter at have fået tre gule kort, hvilket udløser én spilledags karantæne.

Erik ten Hag var ikke at finde på trænerbænken grundet karantæne. Mitchell van der Gaag var den ansvarlige på sidelinjen i Erik ten Hags fravær. Hollænderen var dog stadig involveret, og han var ikke tilfreds med holdet efter første halvleg.

– Efter kampens start var vi for stille og rolige. Jeg kritiserede holdet ved halvleg. De troede allerede den var hjemme, det kan man ikke tro. Man er nødt til at være der 100 minutter i kampen. I anden halvleg gjorde vi det rigtig godt.

Ten Hag kunne derudover også se sit mandskabs tre forreste score et mål hver.

– Vores tre offensive spillere scorede. Det var hvad vi behøvede. Det vil hjælpe os som hold.

Her i blandt en bejler til årets mål, da Garnacho på akrobatisk vis fik sendt bolden i mål.

– Sandsynligvis sæsonens mål. Også opspillet, ikke bare afslutningen, var virkelig godt. Afslutningen er dog også helt fantastisk.

Marcus Rashford var også på måltavlen for første gang siden d. 3 september, da han scorede mod Arsenal i 3-1 nederlaget. Ten Hag kommenterede også på Rashfords behov for et mål.

– Han havde meget brug for det mål. Du kan også se hvor fantastisk en kaptajn Bruno er. Han vurderede, at hans holdkammerat havde brug for et mål. Han har den tillid til Rashy, som er en god straffesparksskytte. Som hold er det så vigtigt med sådan et lederskab.

Ten Hag er tilbage på trænerbænken på onsdag, når United møder Galatasaray i Champions League. Til den kamp må han dog undvære Rashford, som blev udvist mod F.C. København.

Forrige artikel

Karakterbogen: Stærke præstationer og strålende talenter

Næste artikel

Muppetiers: Sir Jim Ratcliffe bliver nødt til at være modig

ANNONCE