United vil hylde Busby Babes

Selvom Malcolm Glazer har overtaget styringen, er der stadig lidt sjæl og historie tilbage i klubben. The Busby Babes er ikke glemt. Manchester United…

Selvom Malcolm Glazer har overtaget styringen, er der stadig lidt sjæl og historie tilbage i klubben. The Busby Babes er ikke glemt.

Manchester United således vil fejre 50-året for mesterskabet i 1956. Fejringen starter officielt med hjemmekampen mod Arsenal d. 9. april, og vil blandt meget andet give øget fokus på talentarbejdet – en del af Sir Matts grundidé. Det annoncerede David Gill onsdag.

“Det hele startede rigtigt i 1950, for siden har Matt Busbys filosofi og sjæl gennemsyret klubben. Igennem dette år vil det være muligt at illustere, at Manchester United ikke bare er blevet bygget gennem de seneste 10-15 års succes, men rent faktisk lagde fundamentet for det hele for 50 år siden,” sagde Gill blandt andet og lagde til om ungdomspolitikken.

“Manchester United kan købe verdens største spillere, men den vej ønsker vi ikke kun at benytte os af. Sir Matt gav 17- og 18-årige chancen, og vi tror også, at det at udvikle egne talenter i det lange løb er langt mere givtigt. Vi vil gerne vinde trofæer, men ikke uden lokale spillere,”

Forrige artikel

Fansene sagde nej

Næste artikel

Gill melder sig i koret

ANNONCE