Manchester Uniteds reservekeeper, Altay Bayindir, der blev hentet i sommers, har ganske vist ikke spillet så meget som et minut endnu for De røde djævle, men alligevel er han glad for at være i klubben og sætter pris på det fællesskab han har med sine holdkammerater.
– Vi er gode holdkammerater og alle er positive hver dag. Det er det vigtigste for os, fortæller Bayindir til klubbens hjemmeside.
– Alle målmændene har gode personligheder og vi er altid positive. Selvfølgelig kæmper vi med hinanden på træningsbanen, for alle vil gerne spille for holdet på stadionet. Vi har en god energi og uanset, hvem der spiller, så bakker vi op, siger den tyrkiske målmand, der har spillet otte kampe for sit landshold.
Selvom Bayindir ikke har været i England, så føler han at holdet er tæt knyttet, selvom det ikke går optimalt for klubben.
– Alle spillere har hjertet på rette sted og vil kæmpe for denne store familie. Altid, understreger Bayindir og tilføjer:
– Vi spiser altid sammen, hvilket er meget godt og vil blive ved med at have denne følelse, fordi vi er en stor familie.
Jeg vil være en målmand
Oprindeligt var det Bayindirs mor og gamle træner, der overbeviste ham til at blive målmand. Men ifølge ham selv er der en grund mere til, at han valgte positionen mellem stængerne.
– Da jeg var yngre så jeg mange kampe, og jeg kan ikke huske hvilken, men én så jeg sammen med mine forældre. I kampen var der et straffespark og alle fansenes øjne var rettet mod målmanden. Red bolden, tak, husker Bayindir.
– Jeg følte denne energi og også energien fra præsidenten, manageren og spillerne på banen. Alt var i målmandens hænder. Redder har, er alle glade. Jeg tænkte, at det er en god følelse at være i stand til at gøre netop dette. Jeg vil være en målmand, slutter Bayindir.
Altay Bayindir kan få sin debut for Manchester United mod Newport County lørdag d. 28/1 i FA Cup’en.