VM: Neville sætter Blatter på plads

Fodboldens hersker Sepp Blatters kritik af det engelske landsholds boldspil under dette VM vækker ikke harme hos en af de erfarne herrer i truppen. Den…

Fodboldens hersker Sepp Blatters kritik af det engelske landsholds boldspil under dette VM vækker ikke harme hos en af de erfarne herrer i truppen.

Den noget mystiske Blatter, som fortsat kæmper med at bevise sin ærlighed overfor korruptionsrygterne i FIFA, hang forleden England ud, da han hyldede VM-deltagernes angrebsivrighed.

Den eneste undtagelse er England, som kun stillede med én angriber i deres kamp i anden runde. Dette ville man ikke forvente af en titel-udfordrer,” udtalte Blatter, som dog nok kan få støtte til denne udtalelse fra mange ikke-engelske fodboldfans.

I den engelske trup er der ihvertfald ikke støtte til den.

“Jeg hører ikke efter Sepp Blatter. Jeg gider simpelthen ikke. Jeg har en VM-kvartfinale foran mig og det samme har 21 andre spillere. Jeg vil ikke høre på negative ting om hvor dårligt folk mener vi er,” udtalte Gary Neville i dag.

Den 31-årige forsvarsspiller ventes at blive klar til lørdagens kamp, hvor han med stor sandsynlighed skal stå overfor sin lærling i United Cristiano Ronaldo.

Forrige artikel

Sanz: Jeg har Carrick

Næste artikel

Sky ændrer spilleplanen (opd.)

ANNONCE