Præsidentvalget i den spanske kongeklub har – som altid – været omgærdet af en masse spekulationer og masser af spin.
Valget har siden Florentino Perez i år 2000 blev valgt haft en stor betydning for andre europæiske storklubber, idet præsidenterne har navngivet de spillere som de ville hente til klubben.
Denne sommer var ingen undtagelse, da medlemmerne af kongeklubben i dag gik til valg.
Favoritten var Villar Mir, som bl.a. havde lovet Cristiano Ronaldo til klubben, men meldingerne fra den spanske hovedstad har gennem hele dagen lydt på at vinderen bliver Ramon Calderon.
Calderon har ytret ønske om at hente Fabio Capello fra Juventus ind som træner, mens han ville have Kaka fra AC Milan og Arjen Robben fra Chelsea.
Den store taber, Villar Mir, har dog endnu ikke erkendt nederlaget og derfor kan der gå lidt tid før det endelige resultat bliver bekræftet.
Men ihvertfald ser det ikke ud til at Manchester United bliver berørt på transferfronten.
Med en uge tilbage af VM, så kan vi dog se frem til en hektisk juli-måned hvor rygterne nok skal overgå de flestes forventninger.