Manchester United fik med nød og næppe sikret sig en plads i FA Cup finalen efter en sejr på straffespark over Coventry City på Wembley Stadion. Efter kampen kritiserede Manchester United-legenden Roy Keane holdets “heldige” sejr.
– De giver chancer væk, de giver mål væk. Vi har set det hele sæsonen. For søren, de var heldige i til sidst, sagde han til ITV Sport.
– Udskiftningerne… Målet gav Coventry håb, og pludselig lignede de et Premier League-hold, imens United lignede et Championship-hold, fortsatte han.
United var foran med 3-0, da der var tyve minutter tilbage af kampen. Helt uforklarligt smed de dog tre-målsføringen væk og var heldige at nå en straffesparkskonkurrence, efter at Victor Torps mål i overtiden af ekstratiden blev annulleret for offside.
– Manchester United-spillerne og fansene jublede ikke engang, da holdet var heldige at vinde. De lignede nærmest nogle, der var pinlige over det. Jeg kan ikke lide, hvad jeg ser, når jeg ser denne gruppe af United-spillere. Jeg ser ikke frontgængere, fortalte Roy Keane.
Ligesom i sidste sæson skal United møde Manchester City i FA Cup-finalen. Kampdatoen er d. 25. maj.
Keano har jo helt ret….det var og er pinligt at se på, hvor længe skal vi fans finde os i det….
Jeg sad for første gang i årtier nærmest og tog mig selv i at have større sympati, ikke medfølelse, men reel sympati for Coventry som modstandere, end for mit elskede United….den følelse var bestemt mærkelig og uvelkommen, men den var der desværre…
Da Coventry “scorede” til 4-3 ved Torp, var min første tanke at det kunne alligevel være ligemeget om vi tabte, for vi fortjente ikke en plads i Finalen, det gjorde Coventry bestemt efter deres vanvids comeback, da scoringen så blev annulleret og jeg trods alt fik et håb tilbage i mavsen slog det mig at det jo er City der venter i finalen og så blev jeg med det samme trist igen, den følelse sad jeg med under straffesparks konkurrencen og var derfor helt indifferent om vi faktisk vandt til sidst….jublede næsten slet ikke.
Sådan har jeg det stadig, glæder mig ikke rigtigt til d.25 Maj, håber selvfølgelig det bedste men frygter med god grund det værste….
GGMU