Medierne har gættet på at Phil Bardsley sætter sin signatur på en lejeaftale med klubben fra Birmingham, der jagter forstærkninger til deres smalle trup.
Og efter at backens agent har bekræftet interessen, så gør O”Neill det nu også selv. Han har fået grønt lys til at føre sine planer ud i livet af Sir Alex Ferguson, og går alt efter O”Neills hoved, så går der blot et par dage før Phil Bardsley kan præsenteres med en Aston Villa-trøje på.
“Jeg snakkede med Sir Alex omkring Bardsley for et par dage siden, og han vil ikke stille sig i vejen. Men som med alt andet, så kan alt ske, indtil underskriften bliver sat på den stiplede linje. Forhåbentlig kommer han i denne uge, selvom han naturligvis ikke kan spille før efter kampen mod United i næste uge,” siger den nordirske Villa-manager.