Nu mangler kun spilletilladelsen, før United kan skrive under med den 20-årige kantspiller, der er udset som Ryan Giggs” afløser.
Nani tog straks efter landsholdstjeneste i Portugal til Manchester og fik lægetjekket overstået, og det gik uden problemer for Nani. Han skifter sammen med Owen Hargreaves 1. juli til Manchester United.
For Andersons vedkommende kan der komme til at gå lidt længere tid, før skiftet er en realitet. Brasilianeren skal have en arbejdstilladelse, og den forventes han ikke at få i første forsøg, da han ikke er brasiliansk landsholdsspiller.
Dog er det så godt som sikkert, at en appel vil gå igennem, da Anderson er udtaget til Copa America senere på måneden, og desuden regnes for et af verdens største talenter.