(Joe Prior/Visionhaus via Getty Images)
En ny målmand har ikke stået højt på Manchester Uniteds prioriteringsliste til sommerens transfervindue. Men det er ved at ændre sig.
Rúben Amorim har på grund af kampafgørende fejl fra Onana ikke samme tiltro til målmanden, som han tidligere har haft. Derfor er klubben begyndt at overveje, om der skal skiftes ud på målmandsposten til sommer. Det skriver Laurie Whitwell fra The Athletic.
En angriber, midtbanespiller og wingback samt muligvis en ekstra offensiv forstækning har ellers indtil videre stået højest på ønskelisten til sommer.
Manchester United købte Onana for 47 millioner pund i Inter i 2023 og gav ham en femårig kontrakt. Der mangler fortsat at blive betalt 26,3 millioner af det beløb. Det vurderes, at det kan blive meget svært at finde en køber, der vil betale minimum det og samtidig matche Onanas grundløn på i omegnen af 120.000 pund ugentligt.
Personer tæt på situationen er derfor af den opfattelse, at Onana med størst sandsynlighed bliver på Old Trafford, da klubben ikke har råd til at hente en ny målmand, skriver Laurie Whitwell yderligere.
Lyt til denne uges podcast-episode, hvor vi stiller skarpt på André Onana og fremtiden på målmandsposten i United.
Det her er jo et mareridt hahaha😂😂 47 millioner pund har vi givet for det der?
Ind med Tom Heaton, tak.
Det er så sygt så mange elendige spillere til alt for høje lønninger vi har købt siden SIR Alex stoppede. Play for cash spillere der intet har til overs for andre end dem selv.
Hvis historien om Kobbie Mainoo er sand, at han kræver 180.000 pund om ugen…. Så sælg ham. 19 år og er startet lovende. men heller ikke mere end det.
Min holdning er klar, sælg de der tosser der alligevel ikke bidrager her til sommer, sats på de unge, og køb ingen.
Lad os tage et år, hvor vi får styr på alt omkring klubben, og får styr på økonomien