Onsdagens rygter: Spekulationerne om Rashford fortsætter

Her er dagens overblik over transferrygter vedrørende Manchester United.

(Photo by Molly Darlington/Copa/Getty Images)

Onsdag d. 30. april

Ifølge det tyske medie Kicker er Uniteds foregående træner, Erik ten Hag, i spil til det kommende trænerjob i Bayer Leverkusen. Det er eftersigende på tale, eftersom deres nuværende træner Xabi Alonso rygtes kraftigt til Real Madrid. De forsvarende tyske mestre har allerede meldt ud, at de ikke vil stå i vejen for den tidligere midtbanespiller og nu trænertalent, hvis han gerne vil væk.
Den hollandske træner har også selv meldt ud, at han fra sommer er klar til nye udfordringer. Han har været arbejdsløs siden efteråret.

Mediet Caught Offside melder, at United fører ræset om at hente Lyon-stjerne Rayan Cherki til Manchester. Lyon skulle være villige til at skille sig af med ham, da klubben har brug for penge og sidder fast i økonomiske problemer. Derudover forlyder det også, at Bayern München holder et vågent øje med den franske U21-spiller.

The Mirror har tirsdag været ude at skrive, at Marcus Rashford ville være villig til at gå ned i løn. Han tjener for øjeblikket 350.000 pund om ugen, og den løn vil være svær at matche for klubber, der gerne vil hente ham. Mediet The i Paper skriver, at Barcelona overvejer at hente Rashford til klubben her til sommer. Dog vil de gerne diskutere prisen på 40 millioner pund, som klubberne er blevet stillet i sigte, hvis de vil erhverve den nu 27-årige kantspiller.

På sin egen YouTube-kanal appellerer Rio Ferdinand kraftigt til, at United ikke slår til og henter Ipswich-angriber Liam Delap til klubben.  Han siger følgende:

– Glem Delaps evner, potentiale, hvad end du vil sige om ham. Hans kvalitet som spiller – det handler ikke om det lige nu for Man United. Jeg synes, de har brug for erfaring derinde; en der ved, hvordan man scorer, og en som disse yngre fyre kan lære af, siger Rio Ferdinand.

Wrexham-ejerne øjner sig muligheden for at hente 37-årige Jonny Evans til klubben. Hans kontrakt udløber om lidt, og Wrexham kunne meget vel bruge en spiller med hans erfaring, efter de for nylig sikrede sig oprykning til The Championship. Dog skal Wrexham ikke have alt for store forhåbninger om et køb, da Evans tidligere har gjort det klart, at han overvejer at lægge støvlerne på hylden.

Spørger man Fabrizio Romano er United stadig favoritter til at hente svenske Victor Gyokeres til klubben om lidt, når sommertransfervinduet åbner. Ifølge Romano er han et transfermål, men det handler lige så meget om den økonomiske situation, som United havner i til sommer.

1 kommentar
  1. Få nu sendt Rashford af helvede til…magen til primadonna skal man lede længe efter.

    Efter så skuffet over hans attitude og indstilling.

    Kunne forstå hvis han havde vist noget klasse de sidste par sæsoner i United….det har han ikke.

    F.eks ville jeg langt bedre kunne forstå og acceptere hvis en spiller som Bruno sagde, nu har jeg givet alt til denne klub de sidste 5 sæsoner, men jeg vil gerne vinde et stort trofæ inden jeg stopper min karriere …det ville jeg respektere fuldt ud

    Men Rashford nej….afsted med ham

    Barcelona….forget it, hvem skulle han slå af på det hold, Rafinha eller Yamal….?

Skriv et svar
Forrige artikel

David de Gea og Fiorentina fuldender Uniteds sommerprogram

ANNONCE