(Ash Donelon/Manchester United via Getty Images)
Rasmus Højlund har haft en svær anden sæson i Manchester United, og den danske angriber har scoret beskedne fire gange i Premier League i denne kampagne.
Heller ikke i fredagens udekamp mod Chelsea kom Højlund på tavlen. Alligevel ser Amorim tegn på forbedringer i danskerens spil. Det udtaler cheftræneren på pressemødet efter kampen.
– Jeg er glad (for Højlunds præstation, red.). Hele holdet skal forbedre sig, men den måde han løber på, kæmper for hver bold. Han taber mange dueller, men vinder også nogle dueller.
– Han skal forbedre sin forbindelse til holdkammeraterne, men han forbedrer sig, så jeg er virkelig glad for ham. Han skal bare fortsætte med at arbejde hårdt, og bedre dage vil komme, siger Amorim.
Da Joshua Zirkzee fortsat er på skadeslisten, er Højlund mere eller mindre den eneste angriber, Amorim har til rådighed. Danske Chido Obi er dog netop blevet hevet permanent op i førsteholdstruppen, men han er ikke spilleberettiget til Europa League-finalen.