Amorim: »Nok den klub med mest pres i verden«

Rúben Amorim mødte denne fredag pressen inden mødet med Chelsea på Old Trafford i morgen. Portugiseren havde gode nyheder med til pressen.

(Photo by Ash Donelon/Manchester United via Getty Images)

Det var en mavepuster i søndags, da United måtte se sig slået af bysbørnene. En uge kan dog gøre meget i fodbold, og Amorim havde gode nyheder med til dagens pressemøde.

Mason Mount og Matheus Cunha er tilbage i truppen efter deres skavanker, fortæller portugiseren som noget af det første. Dalot og Martínez er stadig ikke tilgængelige.

Amorim havde også kort nyt om Malacia. Hollænderen missede lige akkurat et lejeophold til Spanien i vinduets sidste timer. Han retunerer til kontakt med holdkameraterne og bolden på u-21-holdet, ifølge portugiseren.

Manchester Uniteds kvinder kvalificerer til Champions League for første gang

Pressekonferencen skulle naturligvis startes med et smil – og det stod Amorim selv for, da han blev spurgt ind til, hvorfor Sir Jim var på Carrington i går.

– Han tilbød mig en ny kontrakt. Ej, det er normale ting. Vise støtte og forståelse for, at det er et langt projekt. Det var bare et normalt møde med ham, Omar og Jason omrking holdet, fortæller United-træneren.

En journalist skulle være sikker på, at Amorim er klar over, at det i Manchester United handler om at vinde – selvom man kan være glad for støtten. Et spørgmsål Amorim lige måtte fnise af.

– Gutter, det er fodbold. Denne klub er den mest med pres, måske i hele verden. Og igen, så kan du sige, hvad du vil. Sidste år, var jeg kritisk over, hvordan vi spillede.

– Jeg synes, vi spiller godt imellem felterne. I forsvaret og i angrebet, skal vi være mere aggresive i felterne og mere kyniske. Jeg synes, vi forbedrer os i den resterende del af spillet.

– Vi har tabt til City og Arsenal, men efter sidste sæson, er det selvfølgelig skidt at tabe uanset hvad, forsvarer Amorim sig.

Lørdagens kamp bliver også et velkommen tilbage – eller noget i den stil – til Alejandro Garnacho. Det blev Amorim også forholdt.

– Garnacho er ikke vores spiller. Jeg fokuserer på vores spillere – og jeg er virkelig glad for at have Matheus og Mason tilbage. Det er mit fokus. Resten må du spørge Chelseas manager om, smiler Rúben.

Det korte Garnacho-indspark blev hurtigt fulgt op af et mere taktisk spørgsmål, hvor Amorims svar var mere eller mindre det samme som to minutter forinden.

De primære forbedringer skal findes i felterne. Scor på vores chancer. Bliv bedre til at få afværget i den anden ende. Vind kampe.

Skriv et svar
Forrige artikel

Marcus Rashford med hovedrolle og drømmemål i Champions League

ANNONCE