(Photo by Marc Atkins/Getty Images)
Resume: Manchester United 2-1 Chelsea – Kaoskamp på Old Trafford
Manchester United vandt en dramatisk og tempofyldt Premier League-kamp mod Chelsea med cifrene 2-1 ved Old Trafford. Kampen bød på store omvæltninger med to røde kort og en overbevisende første halvleg fra United.
En kamp som United burde have vundet mere komfortabelt, efter de dominerede HELE første halvleg. Jeg hørte Mølby og N.C. sige “det skulle de have fået mere ud af” fem-seks gange, hvilket er et godt billede på Uniteds sæson indtil videre, eftersom de er holdet der har haft flest chancer af alle i Premier League inden kampen.
Første halvleg: Dominerende start og kaos
Allerede i kampens 4.–5. minut fik Chelsea’s målmand Robert Sanchez direkte rødt kort for en hård tackling på Bryan Mbeumo, som forhindrede en åbenbar målsituation.
Da Chelsea nu var nede på ti mand, udnyttede United overtaget: Bruno Fernandes scorede kampens første mål tæt på midten af halvlegen, i det 14. minut.
Omkring midt i halvlegen – i det 37. minut – headede Casemiro United op til 2-0 efter en dødboldssituation og fejl fra Chelsea i defensiven. Efter en rigtig svær kamp for Luke Shaw imod Manchester City, så skal han have ros for hans assist til 2-0 målet, hvor han med høj aggressivitet og vilje hopper over en flok Chelsea spillere, og header den ned for næsen af Casemiro.

Rødt kort for United + Chelsea presser tilbage
Mod slutningen af første halvleg – lige før pause – fik Casemiro sit andet gule kort og blev udvist, hvilket betød at United også blev reduceret til ti spillere. Et meget dumt gult kort af holdets mest rutinerede spiller.
Chelsea fik nyt liv efter pause og pressede på for at reducere. Deres hårde arbejde bar frugt i det 80. minut, hvor Trevoh Chalobah headede ind til 2-1 efter en hjørnesituation og Reece James’ indlæg. Det var dog det første skud indenfor rammen, så United havde ellers holdt Chelsea fra chancer.
Slutminutterne – nervøsitet, men United holder stand
Chelsea jagtede udligning intenst, men United’s defensiv holdt tæt. Chelsea skabte nogle farlige situationer, men manglede enten præcision eller held i afslutningerne.
Tiden gik, og United formåede at lukke kampen af, sikre de tre point og en vigtig sejr i en kamp, hvor meget stod på spil. Bl.a. på baggrund af klogt spil i slutminutterne af Cunha og Mainoo.
Tre ENORMT vigtige point på kontoen og lad os så bygge videre på det mod Brentford.