(Photo by Michael Regan/Getty Images)
I sidste uge kunne Manchester United præsentere den højeste omsætning i klubbens historie. Dét på trods af den værste Premier League-sæson, United har leveret.
Ingen Champions League. Ergo en stor indkomstkilde, der ikke længere kan finansiere Uniteds forbrug.
Istedet kunne United glæde sig over en kommerciel omsætning på intet mindre end 333 millioner pund, specielt med hjælp fra den nye trøjesponsor Snapdragon.
Kampdagsindtægter var da også rekordhøje på omtrent 160 millioner pund.
Der er dog stadig nogle grå skyer over Manchester Uniteds økonomi. Også fremadrettet.
Harry Maguire efter jubilæum: »Formationen er nem at grave i«
Transfergælden
Da Sir Jim Ratcliffe havde sit indtog i Manchester United, var Uniteds transfergæld på 271,1 millioner pund.
Transfergælden, der i simple term er, hvad United skylder klubber for købte spillere minus, hvad klubber skylder os for køb af vores spillere.
Det tal er IKKE faldet, efter Ratcliffe og INEOS tog over. Tværtimod, så er det steget og kan nemt stige endnu mere.
Transfergælden ligger nu på 344,5 millioner pund. Det er en stigning på 27% fra da Ratcliffe tog over. I hele tal 73 millioner pund mere – og det er uden de 92 millioner pund, United netto har spenderet efter juni, da rapporten blev færdiggjort.
Det kan også være værd at bekymre sig over, at United forventer, omsætningen falder i denne sæson. Forudsigelsen er, at omsætningen falder med mellem 7 og 27 millioner pund.
Det er et problem, når transfergælden i forvejen er over 50% af Uniteds omsætning. Det bliver pludselig meget sværere at betale tilbage, hvis omsætningen falder.
Her ville succes på banen være det bedste sted at forbedre sig. Så kan der komme penge i kassen.
Rekorddag på Leigh Sports Village, da United delte med Arsenal
Nødvendige ændringer
Succes på banen er dog ikke et quick-fix, og derfor tog Ratcliffe, specielt i sidste sæson andre midler i brug. Hvem husker ikke alle historierne om fyrede medarbejder og mærkelige historier om kantinens mad?
Sandheden er, at årsrapporten viser, at United har sparet mange penge på lønomkostninger. Totalt ligger United på 313 millioner pund. Det er ‘kun’ nr. 5 i Premier League.
I denne årsrapport, bliver det også ret tydeligt, hvor svært United har det med at sælge spillere til store beløb, selvom der er forbedring at ane.
United fik lige i underkanten af 70 millioner pund i kassen for salgene af Scott McTominay, Aaron Wan-Bissaka og Mason Greenwood plus lidt løssalg.
Det er blevet lidt bedre denne sommer, hvor man ifølge The Athletic har fået 75 millioner pund i biksen for Garnacho og Antony blandet med lidt videresalgsmønt for Elanga, Alvaro Fernandez og Maxi Oyedele.
Det er en forbedring, men det er intet, når man kigger på omkostningerne for at hente nye spillere. Rapporten viser ifølge The Athletic, at Ratcliffe på 19 måneder har skullet bruge 510 millioner pund på transfers og deres medfølgende omkostninger. Det er et stort minus.
Reelle gældproblemer
The Athletic lavede i foråret en artikel, hvor de undrede sig over, om United mon havde en form for særaftale med banker. Det bekræfter den nye report, at United har.
The Athletic skriver, at Manchester United har en form for speciel låneadgang, som de har haft længe, men ikke begyndte at bruge før Covid-19.
Nu bruges den aktivt.
Låneadgangen kaldes for Revolving Credit Facilities (RCF’s). Det er lidt ligesom en kassekredit for virksomheder, hvor de kan låne penge hurtigt, når og hvis der mangler penge til det daglige.
På mere finanstermologisk sprog, er Uniteds likviditet ikke høj nok til at betale deres omkostninger. Det øger naturligvis også gælden, hvis det ikke betales tilbage hurtigt.
United har tilsyneladende ændret lidt i strategien. De har siden juni sat alle deres RCF-lån sammen til ét stort lån. Det betyder også, at klubbens låneramme er udvidet fra 50 millioner pund til 350 millioner.
Desuden lånte klubben forleden 105 millioner pund ekstra ift. de 160 millioner de havde lånt forinden 30. juni 2025.
Det samlede lån er altså 265 millioner pund i kortsigtede lån. Det højeste nogensinde.
United har til gengæld også gæld andre steder. De har længe haft en langsigtet gæld liggende i Amerikanske Dollars, som ikke er forsvundet. Når man lægger alle lånene sammen, så er United på 750 millioner pund i gæld.
Det er tæt på det højeste gældniveau, Manchester United nogensinde har haft. Kun i 2009/10, var det højere på 773 millioner pund.
Det bliver svært for United at udvikle faciliteter og truppen, når der skal betales så meget tilbage. Bare i sidste sæson, betalte United 35,7 millioner pund bare i renter.
Essensen
The Athletics sidste afsnit af artiklen er fyldt med tal og termer – så for at forsøge at gøre denne så overskuelig som muligt, er dét afsnit blevet kogt ned til essensen.
United har samlet deres lån – det sænker renten, så der ikke skal betales renter på flere lån, men rente på et stort.
United skal dog stadig betale flere renter, fordi der er blevet lånt så meget.
Efter Glazers tog over, har det været normalt at tage lån og deres medfølgende udgifter – fordi klubben dengang nemt kunne betale ud af egen lomme. Det kan klubben ikke længere.
Manchester United har betalt over 850 millioner pund i renter.
Penge bliver brugt på spillere. Et sted, hvor man ikke bare kan skære fra – ligesom i kantinen. De penge skal betales.
Det positive er, at United præsenterede en rekordhøj omsætning med et tab på ‘blot’ 33 millioner pund.
Det negative er, at der er et meget langt, sejt træk til, at United nogensinde bliver en sund og bæredygtig virksomhed, som Omar Berrada gerne vil have os til at blive. Hvis vi nogensinde når derhen.
Vi ville gerne have bragt The Athletics grafer og billeder, så alle tallene og forklaringerne kan blive visualiseret, men vi vil ikke tage chancer med rettigheder.