– Systemet er ikke problemet, fastslår Amorim

Ruben Amorim holder fast i hans 3-4-3-system. Formationen deler vandene i blandt dem som følger Manchester United, men ifølge Amorim er der andre årsager til de skuffende resultater, fortæller han til Sky Sports.

Det bliver i en 3-4-3-formation, at Manchester United får succesen tilbage på grønsværen, som klubben og dens fans har hungret efter i snart 13 år, siden Sir Alex Ferguson forlod klubben, på toppen, tilbage i 2013. I hvert fald hvis man skal tro klubbens nuværende cheftræner, Ruben Amorim.

Ifølge Amorim er systemet ikke problemet for Manchester United. Problemet ligger i resultaterne, og ikke i systemet og spillet hos Manchester United.

– Systemet er ikke problemet, problemet er resultaterne. Problemet er, hvis du ikke vinder, vil folk finde en undskyldning for at det ikke fungerer. Vi vil komme til at ændre måden vi spiller på, vi vil have flere rotationer i måden vi spiller på, men det vil tage tid, fastslår Amorim i et interview til Sky Sports.

United viser forbedringer og godt spil i mellem felterne. Det ser dog anderledes ud i felterne.

– Det er bedre at spille godt i felterne og spille dårligt mellem felterne. Selvfølgelig har vi et ansvar, som klub, for at spille attraktiv fodbold, men det handler om at vinde. Vi har arbejdet meget med spillet i felterne den sidste uge, fortæller Amorim.

Forventer at være i Manchester United lang tid endnu

Holdningerne er mange og presset er stort på den portugisiske træner, men Amorim regner med at være i Manchester United i lang tid endnu.

– Jeg forventer at være her, som det første. Jeg forventer, at vi spiller godt mellem felterne og er fremragende i felterne. Jeg forventer at skabe det momentum, som er normalt for at vinde i denne fodboldklub. Det skal være normalt at vinde kampe, men ikke titler, om 12 måneder.

Til sidst slutter han kækt af med at sige, at han regner med at snakke med journalisten David Craig fra Sky Sports igen om 12 måneder.

 

 

Skriv et svar
Forrige artikel

Trods rekordomsætning: Stadig et stykke vej for Manchester Uniteds økonomi

ANNONCE