(Photo by Shaun Botterill/Getty Images)
Det blev ikke godt i London, men der er nye muligheder i dag, når United tager imod Sunderland på Old Trafford.
Det er sidste kamp inden den anden landsholdstermin i denne sæson, så det er uhyre vigtigt for moralen at gå på pause med tre point.
Selvom at det er en svær kamp mod en oprykker, der er kommet rigtig godt fra start, så er det samtidig en oplagt mulighed for Amorim at rykke en smule rundt.
En hjemmekamp mod en oprykker. Det giver plads til udskiftning i startopstillingen.
Senne Lammens er hentet – ikke voldsomt dyrt – men stadig for en god slat penge. Han må snart få en chance i målet. Som jeg skrev i min optakt, så har Bayindir efterhånden vist, at han ikke er den rigtige mand af flere omgange. Hvis Lammens ikke kan få en hjemmekamp mod en oprykker. Jamen, hvornår så?
Maguire var ikke god i London og kostede ret beset et mål. Føromtalte Bayindir hjalp dog heller ikke meget.
Så havde United i store dele af kampen mod Brentford problemer med at få bolden fra forsvaret op til angriberne igennem midtbanen. Er Mainoo en bedre løsning end Ugarte eller Casemiro?
Amorim har før sagt, at han kæmper med Bruno om pladsen, men modsat ordsproget ”if it ain’t broke, don’t fix it”, så var det tydeligt, at det ikke fungerede i London. Så fiks det.
Yoro startede sæsonen med nogle fine præstationer, men så skidt ud mod City. Kampen i dag, vil være en passende kamp at kaste ham tilbage i startopstllingen til. Forsvaret har i grove træk set bedst ud med Yoro, de Ligt og Shaw fra start.
Her er hvad, vi forventer, Amorim stiller til start med.
