Neville er ikke overbevist: – Det er slet ikke nok

En sejr mod Sunderland gør ikke, at Gary Neville lader Amorim slippe for kritik. Manchester United er stadig for dårlige, mener han.

Et lettelsens suk gik igennem Old Trafford, da slutfløjtet lød lørdag eftermiddag i kampen mod Sunderland.

2-0. Sikker sejr. Clean sheet. Og der var fremgang at spore i spillet.

Det var tiltrængt, for Manchester United har virkelig bøvlet med både spil og resultater i starten af sæsonen, men lørdagens kamp virkede som et skridt i den rigtige retning.

Dog er Gary Neville ikke helt overbevist endnu.

– Det var en must-win-kamp, og han slipper stadig ikke helt for kritik, siger Neville i sin podcast af eget navn.

– Der er for mange nederlag. Resultaterne er for ringe, så jeg tror ikke, at nogen vil fejre det for meget i Manchester United, men jeg tror, ​​de vil være lettede over en sejr, der giver lidt ro inden landsholdspausen.

Ruben Amorim har vundet ti Premier League-kampe. Fem af dem har været mod oprykkere. Derfor mener Neville ikke, at man skal lade sig rive alt for meget med.

– Manchester United kommer til at vinde en gang imellem, ​​men det er slet ikke nok. Jeg tror ikke, at nogen vil komme op ad stolen over, at Manchester United slog Sunderland på hjemmebane. At sejren overhovedet var i tvivl før kampen, er nok problemet i sig selv, lyder hans analyse.

Efter sejren mod Sunderland ligger Manchester United nummer ti i Premier League.

1 kommentar
  1. I forlængelse af TB’s seneste kommentar og refleksioner over klubbens nuværende tilstand, så må jeg gå i rette med Gary Neville. Hans udtalelser får mig til at tænke at han ikke er i trit med hvor klubben er. TB kaldte os en falmet gigant. Jeg ville sige det sådan at Manchester United er ikke Manchester United længere. Vi er en meget middelmådig Premiere League klub. Med pilen pegende nedad.

    Og bevares, Sunderland er da ikke PSG. Men Sunderland er altså heller ikke en oprykkerklub i den forstand man forstod oprykkerhold dengang Neville selv spillede. Sunderland er et rigtig godt hold. Alle hold I premier league er utroligt stærke. Også oprykkerne.

    Derfor synes jeg ikke hans attitude hjælper særligt meget. Ambitionen skal jo ikke være at komme i top-6. Så kan vi kun skuffe.

    Isoleret set er præstationen imod Sunderland helt i orden. Ingen grund til at sætte kritik ind her. Hvis man vil have Amorim ud, fair nok. (Det vil undertegnede f.eks. meget gerne). Men jeg synes ikke man skal kritisere den seneste præstation. Det er skæv timing. Isoleret set var den kamp helt i orden.

    Neville skal forstå hvor klubben er nu. De gamle koryfæer kan ikke blive ved med blindt at holde fast I gode gamle dage uden at forholde sig til de nuværende realiteter.

Kommentarer er lukket

Forrige artikel

Diego Leon skal med Paraguays landshold for første gang

Næste artikel

Uniteds chef fra rekrutering i akademiet stopper i klubben

ANNONCE