Manchester United er i de seneste par sæsoner tit blevet kritiseret for manglen på angribere i førsteholdstruppen. Da både Saha og Rooney var skadede i starten af sæsonen, var United således nede på en angriber i form af Carlos Tevez. Noget tyder da også på, at Sir Alex Ferguson finder situationen uholdbar. Rygterne har på det seneste villet, at United har et par angribere i søgelyset. I sidste uge var det således Jeremy Menez fra Monaco.
Nu skulle Fergie eftersigende være mere end almindeligt interesseret i 17-årige Stevan Jovetic. Montenegreren, der til dagligt tørner ud for Partizan Beograd, har i sine foreløbigt 54 kampe for klubben nettet 18 gange, heriblandt seks i denne sæson. Dette har ifølge The Sun fået United til at byde 7 miollioner pund for ham. Et heftigt beløb, taget spillerens alder i betragtning.
OldTrafford.dk følger selvfølgelig sagen.