Wilcox om Uniteds transferstrategi – Vi har en klar plan

Manchester Uniteds fodbolddirektør Jason Wilcox slår fast, at klubben arbejder ud fra en langsigtet strategi, og at rekrutteringsafdelingen fungerer bedre end tidligere.

Jason Wilcox fortæller i klubbens egen podcast Inside Carrington om Uniteds rekrutteringsstrategi og ser tilbage på sine første transfervinduer i klubben. Her løfter han sløret for, hvordan hans team arbejder med at rekruttere spillere til klubben.

Matheus Cunha, Bryan Mbeumo, Benjamin Sesko, Senne Lammens og unge Diego Leon – Det var de fem spillere, som United hentede i sommer for en samlet værdi af 216 millioner pund.

Det var den første sommer, hvor Jason Wilcox havde sit rekrutteringsteam på plads.

Et vindue, der blev eksekveret med en klar plan for, hvilke positioner der skulle forbedres, og hvilke spillere der skulle til, for at styrke holdet.

– Sidste års sommer var mere kaotisk, det var den i år ikke. Vi kendte planen. Vi vidste, hvilke spillere vi ville gå efter. Vi havde vores liste klar, og vi vidste hvilke områder på banen, der skulle forbedres, sagde Wilcox i podcasten.

Podcasten Inside Carrington havde i øvrigt premiere i dag på klubbens eget medie, MUTV.

Ifølge Wilcox er rekruttering ikke noget, der kun sker i de to transfervinduer

– Det er en proces, der foregår året rundt. Arbejdet for de næste vinduer er allerede igang og klubben har en klar plan om at investere yderligere i klubben, med fokus på at hente topprofessionelle spillere.

– Jeg har møder med rekrutteringsstaben hver uge omkring de forskellige profiler, alder, prisen og om de er realistiske at hente til klubben, Ruben (Amorim, red) er også med. Det er en stor proces, når vi køber en spiller, der er rigtig mange mennesker involveret – også vores datahold er med i processen, fortæller Wilcox

– Når vi har identificeret udvalgte spillere, er det meget vigtigt at lave baggrundstjek på spilleren. Det er vigtigt, at de er topprofessionelle, understreger han

Ruben Amorims 3-4-3-system har skabt debat hos fans og medier, men Wilcox insisterer på, at hele klubben bevæger sig i samme retning og støtter Amorim og hans system.

– Ruben har en meget klar idé, og den er meget mere fleksibel, end folk giver udtryk for.

– Vi skal sætte puslespillet sammen, vi ville elske at have alle brikkerne på plads på nuværende tidspunkt, hvor man kunne se det fulde billede, men imens vi sætter det sammen, er det endnu sværere at tabe fodboldkampe, for det får folk til at sætte spørgsmålstegn, siger Wilcox

Til slut understreger han endnu engang, at Omar Berrada, Amorim og han selv er fuldstændig enige om klubbens retning.

 

Skriv et svar
Forrige artikel

Nedtakt: United skal bygge videre på den ubesejrede stime mod Tottenham

Næste artikel

— Vi skal ikke være Harlem Grobetrotters, lyder det fra Wilcox i ny podcast

ANNONCE