(Photo by Poppy Townson – MUFC/Manchester United via Getty Images)
November skulle vise sig at blive en svær måned for Marc Skinner og Manchester Uniteds kvindehold.
Måneden startede ellers fint med en sejr i Brighton, der udbyggede Uniteds ubesejrede stime i ligaregi.
Den stime blev dog ødelagt ugen efter, da Villa besejrede United – og så begyndte snebolden at rulle.
Julekalender – 8. december: Martins magiske Manchester-Derby
United vandt dog sit Champions League-opgør mod Paris Saint-Germain på Old Trafford, men i Manchester-Derbyet, blev United skilt ad på Etihad.
Den sidste opgave inden landsholdspausen, var Wolfsburg – og selvom United kom godt fra land, så endte det alligevel med et ydmygende 2-5-nederlag.
Skuffelsen var tydelig for Marc Skinner, der understregede, at United skulle lære at spille midtugekampe i Europa og efterfølgende ligakampe i weekenden. Noget klubben aldrig har prøvet før.
De kom til gengæld tilbage på sporet i weekenden, da ligaens nummer næstsidst kom på besøg.
Tullis-Joyces tilbagekomst
I den føromtalte, svære periode, mangelde United sin ubestridte førstekeeper, Phallon Tullis-Joyce. Hun var tilbage imellem stængerne i weekenden efter en skade, der holdte hende ude det meste af november.
Hun skulle dog ikke bruges meget i første halvleg, hvor United de første 25-30 minutter kunne og skulle have været foran med tre eller fire mål.
Det lod vente på sig, men efter 37 minutter, fik United endelig bolden i rosen.
Anna Sancberg, der havde det voldsomt, voldsomt svært på Etihad, kom med i Uniteds venstreside. Her viste hun sine offensive kvaliteter, hvor hun stak forbi West Hams højreback med bolden ved fødderne, inden hun sendte bolden i feltet.
Her ramte Sandberg det helt rigtige hul mellem keeper og forsvar, hvor Elisabeth Terland havde fundet plads. Det blev en nem scoring for United 10’eren, der blot skulle sætte en fod på.

Frispark skulle sikre United de tre point
Selvom United skulle have lukket og slukket kampen i første halvelg, blev kampen spændende.
West Ham kom på en – forholdsvis heldig – andenbold efter et indlæg, som United ikke fik jagtet godt nok. Der dukkede Shekiera Martinez op med et saksespak, som Tullis-Joyce ikke kunne fange helt ude ved stolpen.
Pludselig var der spænding, men United pressede på – og i sidste ende, blev det et frispark, der trak United over stregen.
United fik samlet en bold op på kanten af feltet efter en krig af indlæg. Opsamleren, Julia Zigiotti Olme blev hægtet bagfra, og så stod Dominique Janssen klar.
Den hollandske centerforsvarer bankede kuglen over i keeperens side – og selvom West Ham-keeperen havde en rigtig god eftermiddag, var der intet at gøre mod det drøn.
De sidste 15-20 minutter gik stille og roligt for sig. United gad ikke risikere tre point og West Ham kunne ikke skabe noget farligt.
Specielt fordi Anna Sandberg og Jayde Riviere havde fundet de helt dyre dansesko på. Der var intet, hverken i det defensive eller offensive, der kom i vejen for dem.
Sejren betyder, at United hopper op på tredjepladsen med 20 point. Stadig syv point efter bybørnene på førstepladsen, men blot ét efter Chelsea, der tabte til Everton.




