Resumé: Velspillet pligtsejr mod en flok tandløse ulve

Der var stor niveauforskel, da United gæstede Molineux mandag aften og besejrede Wolves 4-1.

(Ash Donelon/Manchester United via Getty Images)

Første halvleg

United kommer bedst ud med dygtige kombinationer og en større vilje til at vinde andenboldene end ligaens bundprop. Et hurtigt taget frispark fra Bruno Fernandes udløser en friløber til Dalot efter små ti minutter. Desværre brænder portugiseren.

Ellers sker der ikke det store lige indtil minut 25. Casemiro formår at tackle bolden videre til en fri Cunha, der i en to mod en-situation afleverer bolden bag Bruno Fernandes, der på mirakuløs vis får prikket den ind efter at have været nede at sidde. United foran 1-0.

Målet antænder en gnist i United-offensiven og kort efter får først Mbuemo, siden Amad chancen til at udbygge føringen, men det lykkedes ikke. Trods et Wolves-hold der spiller, som tabellen antyder, formår United ikke at lægge på inden pausefløjt. Det bliver faktisk lige omvendt. I halvlegens døende sekunder netter Jean-Ricner Bellegarde med en flot halvflugter. Det er vel at mærke første gang i seks kampe, at Wolverhampton scorer. 1-1 til pause.

Anden halvleg

United kommer nok en gang bedst ud. Denne gang markant bedst. Chancerne falder på stribe, indtil det er Mbuemo, der fem minutter inde scorer på et kontraangreb skabt af Cunha og assisteret af Dalot. 2-1 til United.

Wolves fortsætter deres lave niveau, og det bliver til endnu en United-scoring med en halv time tilbage. Bruno Fernandes finder Mount med en høj bold i dybden, som englænderen fornemt flugter ind. 3-1 til udebaneholdet.

Med Bruno og Mount i spilhumør fortsætter chancerne, og blandt andet Cunha får sine muligheder til at komme på tavlen. Med 20 igen får Martinez sin hidtil længste spilletid indtil videre, idet han og Yoro erstatter Mazraoui og Heaven.

80 minutter inde får United et straffespark, efter VAR får øje på Wolves-spiller, der tager med hænder i feltet. Bruno sparker den stensikkert ind kort efter. 4-1 United.

Resten af kampe forløber forholdsvist udramatisk, og opgøret ender 1-4 på en aften, hvor tabellen afspejlede niveauet i de respektive klubber.

1 kommentar
  1. Ja det var en god kamp på flere områder, men også på en billig baggrund.

    Men de sidste to hjemmekampe mod hhv Everton og West Ham sætter sin spor….5 point tabt.

    Havde vi taget de 5 point lå vi med 30 point nu og på en 4.plads i tabellen, kun 3 point efter Arsenal.

    Tanke eksperimentet kan fuldendes med de 3 point i hjemmekampen mod netop Arsenal, havde vi vundet den kamp så havde vi ligget nr 1 nu.

    Ønsketænkning ja….men det er marginaler det handler om

    Der er fremskridt at spore, trods alt,

    Jeg mener at top 6 er indenfor rækkevidde i denne sæson, vi lukrere selvfølgelig også på at andre normale top 6 hold er svingende indtil videre.

Skriv et svar
Forrige artikel

Læsernes karakterborg: Afgiv dine stemmer efter sejres mod Wolves

Næste artikel

Mount efter god United-indsats: -Vi lod dem ind i kampen

ANNONCE