AFCON-trio tvivlsom til Bournemouth opgør: – Det er frustrerende

Ruben Amorim ved endnu ikke, om Bryan Mbeumo, Amad Diallo og Noussair Mazraoui er tilgængelige til mandagens opgør – og det skyldes ikke skader.

(Photo by Ash Donelon/Manchester United via Getty Images)

Ruben Amorim og Manchester United må undvære Bryan Mbeumo, Amad Diallo og Noussair Mazraoui, når de rejser med deres respektive landshold til AFCON.

Spillerne er planlagt til at forlade United efter weekenden for at tilslutte sig deres landsholdskammerater.

Dog vides det endnu ikke, om spillerne er tilgængelige til mandagens kamp mod Bournemouth. Og det frustrerer Ruben Amorim.

Det fortalte han på dagens pressemøde forud for opgøret.

– Vi er stadig i dialog med landsholdene.. Kampen er på mandag, de er her og træner, og vi forsøger at forberede os på alle de forskellige scenarier.

– Det er frustrerende ikke at vide, hvem der er tilgængelige. Men ingen ved, hvem der kommer til at spille, så på den måde er det godt. fortsatte han.

United-træneren forventer en afklaring senere i dag eller i morgen.

– Jeg ved ikke, om det bliver den samme situation for hver spiller. Hvert landshold har deres egne idéer om, hvornår de vil have spillerne. Jeg forventer at høre en beslutning i dag eller måske i morgen.

Ruben Amorim må også undvære midterforsvarerne Harry Maguire og Matthijs de Ligt, mens Benjamin Sesko muligvis er tilgængelig igen.

 

Skriv et svar
Forrige artikel

Julekalender - 12. december: United are going to Bilbao!

Næste artikel

Kommentar: Har du opgivet Carrington, Ruben?

ANNONCE