Ruben Amorim holdt sig ikke tilbage på fredagens pressemøde, da emnet kom til de unge spillere. For han havde meget på hjerte.
I sidste uge kritiserede han unge spillere som Kobbie Mainoo, Harry Amass og Chido Obi, hvilket blev responderet med spydige Instagram-posts og “Free Kobbie Mainoo”-trøjer på stadion.
– Der er en følelse af berettigelse i klubben. Nogle gange er stærke ord ikke dårlige. Nogle gange er svære situationer ikke dårlige at opleve for de unge. Vi behøver ikke at give dem hyldester for alting.
– I (journalister, red.) taler om spillere, som taler mod klubben, fordi de føler sig berettiget til at spille, og så er der klubbens legender, som siger, at de skal forlade klubben, hvis de ikke spiller. Nej, bliv og kæmp, kom over situationen og overbevis manageren om, at han tager fejl. Vi er nødt til at bekæmpe denne kultur, lyder det fra Amorim.
Han uddyber yderligere om, hvordan dén kultur så er i praksis:
– De unge føler sig berettiget til at sige, hvad de føler udadtil. Mit kontor er altid åbent, men der er ingen, der kommer ind og taler med mig. Det er sådan, vi kan ændre tingene, og vi er nødt til at ændre os som klub.
– Jeg skal være den første til at sige, at vi ikke er gode nok på banen. Vi spiller ikke så godt, som vi skal, men uden for banen kan jeg garantere jer, at jeg ikke svigter klubben. Vi taler om spillerne, som nogle gange glemmer, hvad det betyder at spille for Manchester United, så vi som klub glemmer, hvem vi er. Sådan har jeg det i hvert fald.
“Intet problem” med Mainoo
Kobbie Mainoos brors trøje til Bournemouth-kampen har skabt meget virak. “Free Kobbie Mainoo” stod der med blokbogstaver. Hvad siger Amorim til det?
– Det var ikke Kobbie, der havde t-shirten på. Han kommer ikke til at starte inde på grund af trøjen, og han kommer ikke på bænken på grund af trøjen. Han spiller, hvis han er den rigtige til at spille. Det her er ikke noget problem.
– Sådan noget her er jeg vant til. Jeg har været her et år. Det er ikke noget nyt, så det skal vi håndtere, men jeg kommer ikke til at gøre noget ved Kobbie, fordi der er et familiemedlem, der laver et eller andet, siger Ruben Amorim.
Hvad siger du til Amorims skarpe citater på fredagens pressemøde? Giv gerne din mening til kende i vores debatforum lige her under artiklen.







Jeg er 100% enig med Amorim her.
Med alle de dårlige historier omkring en del unge spillere der mener at de har bevist deres værd og derfor mener sig berettiget til start plads i kampene, må skyldes en dårlig kultur i klubben.
Vi skal sætte pris på typer som.Bruno, Maguire og Licha…de minder ihvertfald mig om tidligere tiders helte i klubben…
Men den tid vi lever i betyder også noget, både i forhold til medierne som elsker og dyrker selv et storm i et glas vand, især i England, men også de vanvittige lønninger selv unge talenter oppebære idag, husker tydeligt hvordan Depay førte sig frem med en million dyr bil til træning legendariske han var ankommet til klubben…det faldt bestemt ikke i god jord hos holdkammeraterne eller fans…
Men idag kan både Mainoo og andre unge spillere, ikke kun i United, jo købe de største modeller hvis de vil….
Men summa summarum, Amorim har fat i noget.
Spot on! Er jo vild med at se talenter finde vej til førsteholdet, men alt for ofte er deres niveau ganske enten ikke godt nok eller for svingende og tit er attituden ikke god nok. Der går tattoo show, dyre accessories og store bilet i den før de har vidst deres værd over længere tid. Og sulten forsvinder.
Kan ikke se hvordan mainoo slår casemiro af holdet foreløbig. Case scorer mål og er solid, hvilket vi har brug for pt.