Romano: United har talt med både Bournemouth og Semenyo-lejr

Manchester United ser ud til at få konkurrence fra rivalerne fra især Manchester City om Antoine Semenyo, der har en frikøbsklausul på 65 millioner pund.

Manchester United presser på for at få en transfer af Antoine Semenyo på plads til januar.

Sådan lyder det fra transferjournalisten Fabrizio Romano.

Ifølge Romano har Manchester United allerede haft samtaler med Bournemouth og den 25-årige ghanesers lejr i sidste uge.

De røde djævle er dog langt fra de eneste, der jagter den eftertragtede kantspiller. Ifølge Romano har Manchester City også været i kontakt med Semenyo og Bournemouth, mens Liverpool også har vist interesse tilbage i november. Tottenham, som Semenyo tidligere har været rygtet til, skulle ikke være i spil.

Derfor kommer det ifølge Romano ned til én faktor: Semenyos eget valg.

Det kommer angiveligt til at koste i omegnen af 65 millioner pund – 577 millioner kroner – hvis man vil have Semenyo. Det gælder dog kun til 10. januar, hvor ghaneserens frikøbsklausul udløber.

Hvis købet af Semenyo bliver en realitet, bliver det spændende at se, hvordan Ruben Amorim kommer til at bruge Semenyo, der spiller på kanten i Bournemouth.

Podcastgæst og højreback i Esbjerg Jacob Buus er dog ikke i tvivl: Semenyo er den ideele venstre wingback, sagde han i vores podcast i november. Genbesøg hans analyse af Antoine Semenyo her.

Skriv et svar
Forrige artikel

Dorgu lovpriser United-bøddel: Det var af høj kvalitet

Næste artikel

Julekalender - 22. december: Tidligere redaktørs United-eventyr

ANNONCE