Det kribler i Neville

Det er nu over ni måneder siden, at Gary Neville sidst optrådte på Uniteds førstehold. En alvorlig ankelskade har holdt den engelske landsholdsspiller ude…

Det er nu over ni måneder siden, at Gary Neville sidst optrådte på Uniteds førstehold. En alvorlig ankelskade har holdt den engelske landsholdsspiller ude af slutningen af sidste sæson og første halvdel af den indeværende.

Men nu kan Neville omsider øjne sit længe ventede comeback i horisonten. I The Sun siger den 32-årige højreback, at han regner med at være tilbage på banen i starten af det nye år, og at han faktisk slet ikke kan vente med at snøre kampstøvlerne igen.

“Jeg vil elske at komme tilbage på banen. Jeg er allerede startet med at træne igen, og jeg vil være med igen efter jul. Den seneste tid har været virkelig frustrerende for mig, men at se gutterne spille har virkelig inspireret mig. Når jeg følger dem ude på banen, kan jeg mærke, at det er der, jeg ønsker at være. Jeg kan slet ikke vente med at komme tilbage,” siger Neville.

Lad os alle krydse fingre for, at Neville får sit juleønske opfyldt.

Forrige artikel

Rejs til United - City den 10. februar

Næste artikel

United-anfører tilfreds med sæsonens gang

ANNONCE