Carrick sætter ord på trænerstaben: – Det begejstrer mig

Den nye trænerstab er en kombination af klubmænd og Carricks egne. Netop den balance begejstrer den nytilkomne træner, fortæller han i Uniteds egen podcast.

(Photo by John Peters/Manchester United via Getty Images)

I går blev Michael Carrick officielt tildelt titlen som Uniteds næste (midlertidige) træner. Allerede samme aften udkom englænderen med et interview i klubbens egen podcast ‘Inside Carrington’.

Her sætter han blandt andet ord på den nye trænerstab, der følger med det nye job.

– Den nye stab er stærk, alsidig og kan trække på forskellige dynamikker, karaktertræk og erfaringer. Det begejstrer mig, fortæller Carrick.

Staben han omtaler består af Steve Holland, Jonathan Woodgate, Travis Binnion og Jonny Evans.

Læs artiklen nedenfor for at blive klogere på menneskerne bag de ovenstående navne.

Lær Carricks trænerstab at kende

– Steve bærer en enorm erfaringsrigdom med sig fra Chelsea, når det kommer til situationer som denne med trænerskifte, hvor han har håndteret det og genfundet succes, fortæller Carrick om Steve Holland, der også har været inde over det engelske landshold under Southgate.

Ikke overraskende har den tidligere United-midtbanemand kun positive ting at sige om sin kompagnon fra Middlesbrough i form af Jonathan Woodgate.

– Jonathan kender jeg, og han er loyal. Han bærer en masse viden med sig. Ifølge mig har han den perfekte balance og giver mig ikke altid ret. Han udfordrer mig, skubber mig. Det har han gjort de seneste tre år, og det vil han blive ved med her, siger Carrick.

Travis Binnion, der kender Carrington som sin egen bukselomme, bliver også en vigtig brik i puslespillet, understreger den kommende cheftræner.

– Trav,  jeg mener, at denne klub handler om unge spillere: at udvikle unge spillere, have en klar linje til akademiet og en tydelig vej frem. At forstå, hvad det betyder, at hjælpe de unge spillere, udvikle dem, arbejde med dem og presse dem, når der er brug for det. Han kommer til at spille en meget stor rolle i det, pointerer Carrick.

Jonny Evans og Carrick har tidligere delt mange mange timer på banen sammen. Nu skal de til at være kollegaer på sidelinjen, og det ser Carrick frem til.

– Og Jonny, han er selvfølgelig en person, der står mig nær, og alt det, han står for, respekterer og værdsætter jeg. Han har en enorm viden. Han har været igennem hele systemet. Han er en del af denne fodboldklub, og han forstår den, siger Carrick og fortsætter.

– Han forstår hverdagen, og han har samtidig en massiv mængde erfaring, som han kan give videre til spillerne. Så jeg synes, der er en rigtig god balance mellem personligheder, karakterer, viden og erfaring. Og jeg er virkelig, virkelig glad for det, vi går ind til, for det er en stor opgave, et stort ansvar.

– Der er meget arbejde forude, og jeg følger, at vi er rustet til det, afslutter englænderen.

 

Skriv et svar
Forrige artikel

Michael Carrick i Middlesbrough - hvad skete der egentlig?

ANNONCE