Anthony Martial er måske allerede klar til at spille, når Manchester United lørdag aften gæster bysbørnene fra Manchester City. Det udtalte manager Ole Gunnar Solskjær på sit pressemøde fredag, hvor han desværre også havde mindre gode nyheder om Paul Pogbas forfatning:
– Vi satser på at have Martial klar til dele af kampen, men nok ikke i startopstillingen. Paul Pogba bliver ikke klar, sagde nordmanden.
– Paul er tilbage igen så hurtigt som muligt. Han træner på græs igen. Jeg har i sagt i 2019 tidligere, så forhåbentlig bliver det før nytår.
Manageren udtalte op til Spurs-kampen i midtugen, at Nemanja Matic var ved at være klar igen, men serberen blev ikke nævnt på fredagens pressemøde.
Derudover er Eric Bailly, Tim Fosu-Mensah og Diogo Dalot fortsat skadede.
Se alle rejsetilbud til den nye sæson her
Priser fra kun 2.445,- inkl. fly, kamp og hotel.