Da Michael Carrick stod i spidsen for sin første træning som Manchester United-træner – i denne omgang – var der to velkendte ansigter tilbage på træningsbanen.
De to profiler, Bryan Mbeumo og Amad Diallo, er vendt hjem fra AFCON og er nu klar til at hjælpe holdet tilbage på sporet.
Amad scorede i sidste sæson det afgørende mål på Etihad Stadium, da United vandt med 2-1 mod Pep og co. Derfor er det en stor forstærkning, at få ham tilbage på holdet inden kampen.
Bryan Mbeumo er holdets topscorer i indeværende sæson og bliver derfor også en væsentlig del af Michael Carricks planer mod City.
Ny formation, er der plads til begge?
Siden de to profiler tog afsted til AFCON er Ruben Amorim blevet fyret, og 3-mandsforsvaret er fortid hos United.
Den forrige formation gavnede de to spillere, da de begge anses som værende bedst på højrekanten. Noget der blev plads til i form af Amads offensive wingback, og Mbeumos bredde 10’er position.
Om der bliver plads til dem begge i startopstillingen, kan vi kun vente til lørdag 12:15 – hvor startopstillingerne kommer ud – til at finde ud af.




