Gammel kending vender tilbage til akademiet

Efter forfremmelsen af den tidligere U21-cheftræner Travis Binnion har klubben været på udkig efter en ny mand til posten. Nu er Adam Lawrence klar til at overtage rollen.

Adam Lawrence er ny cheftræner for Manchester Uniteds U21-mandskab, det bekræfter klubben på sin hjemmeside.

Han tiltræder i rollen efter et kort ophold hos Newcastle i samme rolle.

Før han tog til Newcastle sidste sommer, var han træner for U18-holdet i Manchester United med markante resultater til følge.

Lawrence var cheftræner for det U18-hold, der vandt en treble i 23/24-sæsonen, hvor U18-ligaen stod som den største bedrift. Det var med profiler som Shea Lacey, Fletcher-brødrene og Bendito Mantato, der alle har været inde og snuse til førsteholdet i denne sæson. Spillere som han har været med til at udvikle.

Han kom til klubben i 2021, hvor han blev ansat som træner for U16-holdet. Det var han i to år, inden han i 2023 blev ansat som cheftræner for U18 med stor succes.

United har stor tillid til ham, og de vurderer ham ekstremt højt internt i klubben, ifølge MEN.

Hvis du vil lære ham bedre at kende, så se dette klip med Adam Lawrence fra Uniteds FA Youth Cup-kamp på Emirates Stadium i sidste sæson.

 

Skriv et svar
Forrige artikel

Dorgu kåret som ugens spiller i Premier League

ANNONCE