Michael Carrick får chancen for at vende den dårlige stime i Manchester United.
Det melder flere engelske medier heriblandt Laurie Whitwell fra The Athletic.
🚨 Michael Carrick will be given chance to turn results around. Carrick is taking training at Carrington, staff + players preparing #MUFC for Saturday trip to Chelsea. More @TheAthleticFC soon.
— Laurie Whitwell (@lauriewhitwell) October 27, 2026
Carrick har stået for dagens træning og arbejder hen imod weekendens kamp, hvor Manchester United besøger Chelsea på Stamford Bridge.
Det sker efter et møde blandt toppen af hierakiet i klubben, hvor Sir Jim Ratcliffe, Omar Berrada og Jason Wilcox har taget beslutningen om at give Carrick mere tid til at vende skuden.
Carrick var på Carrington mandag, selvom spillerne havde en fridag, men cheftræneren var der for at overvære u21-holdet i en kamp bag lukkede døre, hvor hans søn, Jacey Carrick, spillede.
Beslutningen om at fortsætte med United-legenden ved roret er taget efter en opsigtsvækkende dag på Old Trafford søndag, hvor hjemmeholdet tabte med 3-o, og anfører Bruno Fernandes sad på bænken i samtlige 90 minutter efter kontroversielle udtalelser i midtugen.





Vildt nok, så må de tre næste kampe frem til pausen være der hvor Carrick SKAL vende skuden….fair nok.
Har dog svært ved at se det ske, men håber det bedste.