Efter et stille januarvindue uden signings meldes det nu, at Manchester United er klar til at styrke holdet – ikke kun på én, men på to nøglepositioner.
Ifølge Manchester Evening News satser klubben både på den centrale midtbane og venstre kanten. Midtbanen bliver et fokuspunkt, efter at Casemiro har valgt ikke at forlænge sin kontrakt og forlader United til sommer. Som klubbens højestlønnede spiller åbner hans afgang samtidig op for økonomisk spillerum til nye signings.
Den anerkendte transferguru, Fabrizio Romano melder, at United vil satse stort på midtbanen til sommer, hvor Leon Goretzka, som står uden kontrakt, er nævnt som potentiel afløser for Casemiro.
Venstre kanten har længe været en mangelvare, og efter man missede Antoine Semenyo, der valgte Manchester City, er det en position, United ser et stort behov for at styrke.
United er altså klar til at investere stort i transfervinduet, og det bliver spændende at se, om de går efter erfarne Premier League-spillere eller mere uprøvede spillere.




