United gjorde arbejdet færdigt – klar til kvartfinalen

Manchester United gjorde det flotte arbejde fra den første kamp i 1/8-finalerne, da de røde djævelinder torsdag fik besøg af Atlético de Madrid.

(Photo by Poppy Townson – MUFC/Manchester United via Getty Images)

2026 fortsætter ned ad den positive sti for Manchester Uniteds kvindehold, der endnu ikke har tabt en fodboldkamp i dette, nye år.

I januar spillede kvinderne sig i ligacup-finalen, da Arsenal blev besejret, og i ligaen lever drømmen og målet om en top 3-placering stadig, efter United igen i weekenden fik tre point.

United ligger pro tempore to’er i ligaen med ét point ned til Chelsea og fem ned til Arsenal, der dog har to kampe i hånden, fordi Londonholdet deltog i FIFAs VM for klubhold, der blev afholdt i London i for tre uger siden.

Manchester City fører stadig ligaen med en solid margin. Bysbørnene har otte point ned til United med seks runder tilbage.

I Champions League, er United også stadig med. United, der debuterer i det fineste selskab denne sæson, spillede sig sikkert videre til knockoutfasen, hvor Atlético Madrid ventede.

United mødte Atlético i ligafasen og vandt 1-0 i dét opgør, så det var – som udgangspunkt – et interessant opgør, men allerede i første kamp i sidste uge, satte United sig i pole position til at gå videre. United kunne rejse fra den spanske hovedstad med hele 3-0.

United kvaser Atlético og spiller sig halvt i kvartfinalen

Skabet sat på plads inden halvleg

Der skulle ikke gå lang tid i torsdagens returopgør. Atlético virkede mere eller mindre som et hold, der havde kastet håndklæddet i ringen.

De blåklædte virkede til bare gerne at ville tilbage til det varmere Spanien og fokusere på ligaen. Her har de sand for dyden også deres problemer og hænger på sjettepladsen. Kun top 3 giver europæisk adgang, med anden- og tredjepladsen, som skal i kvalifikation til Champions League.

Derfor gjorde United ikke arbejdet sværere, end det skulle være, og selvom United i aftenens anledning var blevet allokeret deres tredjetrøje,  spillede de absolut som hjemmeholdet.

Torsdagens opgørs største historier var nemlig uden for banen. Atlético havde taget den forkerte målmandstrøje med til Manchester, og derfor måtte United trække i tredjetrøjen.

For Marc Skinner betød trøjefarven øjensynligt ikke så meget. Hans bekymringer har været angående alle de spillere, som ikke var til rådighed. Englænderen havde kun fire markspillere til rådighed på bænken.

Det ændrede ikke det store. Startelleveren gjorde det færdigt, inden første halvleg blev fløjtet af. Først ved Julia Olme, der sendte United i front efter en lille halv time. Svenskeren modtog bolden i feltets entré og herfra kunne hun sende bolde lavt ind bag Atlético-keeperen, der skulle have gjort det bedre i sekvensen.

Hvis ikke en samlet 4-0-føring var nok, så gjorde United arbejdet helt færdigt lige inden pausefløjt.

Rooney mener United burde beholde Carrick: – Klubben betyder noget for ham

Uniteds med længder bedste spiller i sæsonen, Jessica Park modog – ligesom Olme – bolden fra Uniteds venstre side. Englænderen var dog en anelse længere fra mål. Omkring to-tre meter fra feltkanten og med den tid og plads, som Atlético-forsvaret gav hende, er det sikkert på at gå galt.

Park hamrede bolden op i hjørnet, uden chance for keeperen.

United satte skabet på plads med en samlet 5-0-føring. Atlético kapitulerede i anden halvleg, og med Uniteds meget, meget smalle bænk, blev der ikke taget nogle chancer.

Den skulle bare køres hjem.

Spændende forår i vente

Dermed er United i kvartfinalerne i Champions League i deres første Champions League-forsøg.

Bayern München venter i dén fase af turneringen. Den første kamp spilles om en måneds tid, d. 24. marts. Returopgøret otte dage efter, 1. april.

Forhåbentligt kan United få nogle af de mange skadede spillere tilbage inden da. I mellemtiden skal United forsøge at holde fast i den gode ligaplacering.

Ligaen må dog vente, for i weekenden står det på FA Cup mod Chelsea, der også spillede sig sikkert videre i Champions League. De møder en anden ligarival i Arsenal.

United og Chelsea får set meget til hinanden i denne sæson. De mangler stadig et opgør i ligaen, møder nu hinanden i FA Cuppen og skal såmænd også møde hinanden i ligacup-finalen. Skulle de to klubber være så dygtige i Champions League, at de spiller sig i finalen, så møder de også hinanden dér.

Skriv et svar
Forrige artikel

Rooney mener United burde beholde Carrick: - Klubben betyder noget for ham

Næste artikel

Carrick kommenterer på Ratcliffe kommentar: - Vi har et ansvar

ANNONCE