Carrick kommenterer på Ratcliffe kommentar: – Vi har et ansvar

På pressemødet forud for mandagens opgør forholdte Michael Carrick sig til Ratcliffes kommentar om den engelske immigrationspolitik.

(Photo by Ash Donelon/Manchester United via Getty Images)

Manchester United-manager Michael Carrick ønsker ikke at blande sig i debatten om klubmedejer Jim Ratcliffe, der for nylig har skabt overskrifter med kritik af immigrationspolitikken i England.

Det slog han fast på pressemødet forud for mandagens kamp mod Everton i Premier League.

– Sir Jim er kommet med en udtalelse, og derefter er klubben kommet med en udtalelse. Det er ikke min plads at tilføje noget til det. Jeg har været i klubben i mange år, og vi har en enorm global indflydelse på den ene eller anden måde, og det har vi et ansvar for, siger Carrick.

United-manageren fremhæver i stedet de værdier, han mener kendetegner klubben.

– Som spiller, medlem af staben og som supporter tror jeg, vi er meget stolte af det miljø og den kultur, vi har i klubben. Lighed, mangfoldighed og respekt for hinanden er noget, vi forsøger at efterleve hver eneste dag, siger han.

Carrick har fået en flyvende start, siden han midlertidigt overtog ansvaret i Manchester United. Holdet har hentet 13 af 15 mulige point med sejre over blandt andre Manchester City, Arsenal og Tottenham.

Og manageren er fuld af ros til både spillere og stab.

– Vi har en virkelig stærk gruppe. Spillerne og staben både i og omkring klubben. Internt i klubben er vi konstant i dialog og forsøger altid at støtte hinanden på enhver måde, vi kan, siger Carrick.

 

1 kommentar
  1. Jeg sidder med en fornemmelse af at man trygt kan lade Michael Carrick deltage ved pressekonferencerne som træner for Manchester United. Han har selvkontrol. Han svarer relevant og nærværende, samtidig med at han problemfrit undgår alle fælderne journalisterne ligger ud og håber på at han bider på. Som de har været vant til at Manchester Uniteds træner har bidt på det sidste år.

    Det er en fornøjelse. Der er intet uro, ingen intriger, ingen unødvendige usikkerheder skabt af en “ærlig træner”. Jeg er helt tryg.

    Med den engelske presses forhold til Manchester United, så er vores træners håndtering af denne, ganske relevant. Håndterer man det fornuftigt, mener jeg det skal medregnes som kvalificerende, i den samlede vurdering af egnethed. Og her er jeg helt tryg ved Carrick.

Skriv et svar
Forrige artikel

United gjorde arbejdet færdigt - klar til kvartfinalen

ANNONCE