Glasner med store United-roser: De har en helt klar struktur

Crystal Palaces cheftræner sender store roser efter Manchester United, inden de to hold mødes søndag.

Søndag eftermiddag mødes Crystal Palace og Manchester United på Old Trafford.

Gæsternes cheftræner, Oliver Glasner, blev på pressemødet forud for kampen spurgt ind til Uniteds kvaliteter, og her var han ikke bleg for at smide om sig med roser.

– Det er et rigtig godt hold. De er godt balanceret og meget rutineret. Når jeg ser spillere som Shaw, Maguire, Casemiro, Bruno, Cunha og Mbeumo er det spillere, som er meget rutinerede Premier League-spillere.

– Samtidig ser jeg Amad og Kobbie Mainoo, som er meget unge spillere med et enormt talent. Det vigtigste er dog, at de har en klar struktur i måden, de spiller på, siger tyskeren.

Manchester United er som udgangspunkt på jagt efter en ny cheftræner til sommer, og Oliver Glasner – som har været rygtet til netop dét job – stopper i Crystal Palace til sommer.

Skriv et svar
Forrige artikel

Ugen der kommer: Uge 10 2026

Næste artikel

Šeško dobbelthædret efter vild måned

ANNONCE