Mason Mount har ikke været i aktion for United siden man vandt 2-0 hjemme mod Manchester City. En kamp hvor Mount blev skiftet ind og fik 3-0-mål underkendt.
Til den efterfølgende kamp sad Mount på bænken i alle 90 minutter, da man vandt 2-3 over Arsenal – og 90 minutter på bænken er tydeligvis ikke opskriften for at holde Mount i form.
Han pådrog sig nemlig en skade den efterfølgende uge til træning, der har holdt ham ude siden slutningen af januar. Nu er der endelig positive meldinger om Uniteds nummer 7.
På dagens pressemøde frem mod Uniteds vigtige hjemmekamp mod Aston Villa, har Michael Carrick bekræftet at englænderen er blevet sin skade kvit.
– Mason er tilbage sammen med gruppen, hvilket er fantastisk.
Mount har altså trænet med og er meldt klar til kamp, men Carrick melder også at Mount ikke er på 100%.
– Han er ikke 100% fit, fordi han kun har trænet med et par gange, men han er tilbage og det er godt for os, siger Carrick på dagens pressemøde.
Carrick vil dog hverken be- eller afkræfte om Mount kommer i aktion på søndag.
– Vi får at se om han bliver involveret på søndag.
Manchester United tager søndag kl. 15 imod Aston Villa på Old Trafford i en direkte kamp om Champions League-pladserne.




