Ny hæder til United-kaptajnen

Bruno Fernandes er pludselig på alles læber og en stærk kandidat som årets spiller i Premier League. I dag har han fået endnu en anerkendelse for sit tårnhøje niveau i denne sæson.

Foto: Ben Roberts – Danehouse/Getty Images

Bruno Fernandes har vundet Premier League’s Player of the Matchweek-pris. Igen.

Med to assists i sejren over Aston Villa vandt han kåringen foran Anthony Gordon, Richarlison, Max Dowman og Konstantinos Mavropanos. Nævnt i vilkårlig rækkefølge.

Det er femte gang, United-anføreren vinder den i denne sæson, og det er 11. gang, den bliver vundet af en United-spiller. Her er der foruden portugiseren tale om Casemiro, Patrick Dorgu (2), Benjamin Sesko, Bryan Mbeumo og Harry Maguire.

Dermed er klubben langt foran øvrige klubber, hvad dette angår. Chelsea og Arsenal er de næstmest vindende klubber med fire kåringer hver. Derefter kommer Manchester City, Liverpool og Tottenham Hotspur med hver tre vindere af prisen.

Dermed er der heller ingen af de øvrige Premier League-klubber, der har vundet prisen lige så mange gange som United-kaptajnen.

Her kan du se, hvordan Player of the Matchweek-priserne er fordelt i den indeværende sæson.

 

Skriv et svar
Forrige artikel

Mazraoui er afrikansk mester - tre måneder efter kontroversielt finalenederlag

Næste artikel

Carrick udtrykker stor bekymring for De Ligt

ANNONCE