Ronaldo fastholder sin spanske drøm

Cristiano Ronaldo har i indeværende sæson været ustoppelig og har med 27 scoringer allerede overgået det antal mål, han tegnede sig for i sidste sæson,…

Cristiano Ronaldo har i indeværende sæson været ustoppelig og har med 27 scoringer allerede overgået det antal mål, han tegnede sig for i sidste sæson, nemlig 23.

Af den grund er det ikke så mærkeligt, at fodboldverdenens øvrige storklubber har et godt øje til den 23-årige portugiser, der sidste år blev kåret til verdens næstbedste fodboldspiller efter AC Milans brasilianske midtbanespiller, Káká.

Især Real Madrid er blevet kædet sammen med Ronaldo, hvis konkrakt med United løber frem til 2012.

I bestræbelserne på at holde Ronaldo på Old Trafford har klubben angiveligt udarbejdet en guldrandet kontrakt til portugiseren, der kan se frem til at blive den bedst betalte spiller i klubben, ja sågar i hele Premier League, ifald han skriver under. En ny kontrakt løbende til 2014 efter sigende indbringe indbringe driblefænomenet 140.000 pund om ugen.

Til Daily Mirror siger Ronaldo selv om nutiden og fremtiden:

“Jeg vil helt sikkert gerne spille i Spanien på et tidspunkt. Men det er ubetydeligt nu. Jeg elsker at spille for United, og jeg er meget glad i England. Italien er en anden liga, som tiltaler mig.”

Forrige artikel

Choccy langer ud efter Schmeichel

Næste artikel

Ferguson vild med Vucinic

ANNONCE