Ferguson vild med Vucinic

Mirko Vucinic, der er halvt ejet af Serie B-klubben Lecce og halvt ejet af Roma, har angiveligt fået en fan i Sir Alex Ferguson, der har ladet sig…

Mirko Vucinic, der er halvt ejet af Serie B-klubben Lecce og halvt ejet af Roma, har angiveligt fået en fan i Sir Alex Ferguson, der har ladet sig imponere af den montenegrinske landholdsspillers kvaliteter i de fire Champions League-møder, Roma og United havde i 2007.

Angriberen repræsenterer i øjeblikket Roma, for hvem han i sidste sæson nettede flere gange i Champions League, blandt andet i sidste sæsons CL-kvartfinale mod United. Nu overvejer romerne, om man skal sikre sig spilleren helt.

Såfremt Romas sportslige ledelse satser på andre angrebskræfter, og Vucinic kommer i klemme i Romas 4-5-1-system, hvor Totti oftest spiller den forreste angriber, skulle United stå på spring til at lokke target-spilleren til Manchester, hvor han angiveligt er udset til at skulle supplere mere bevægelig typer som Wayne Rooney og Carlos Tevez. Det skriver Gazzetta dello Sport ifølge Goal.com.

Vucinic har i denne sæson scoret to Serie A-mål og to CL-mål for Roma.

Forrige artikel

Ronaldo fastholder sin spanske drøm

Næste artikel

2 ekstra på bænken

ANNONCE