Amad blev igen helten for Elfenbenskysten

Amad Diallo og Elfenbenskysten startede deres VM i nat. Det blev en lang forestilling, indtil Amad dukkede op.

(Photo by Ezra Shaw – FIFA/FIFA via Getty Images)

Det blev en svær sæson for Amad Diallo i Manchester United til trods for klubbens gode forår.

Ivorianeren fandt ikke målstøvlerne under Carrick. Sidst han scorede for United, var tilbage i december mod Bournemouth i 4-4-kampen.

Amad kom dog tilbage på måltavlen, da Elfenbenskysten vandt en testkamp mod Frankrig for et par uger siden.

Og i nat blev den lille kantspiller igen afrikanernes helt store frelser.

Amad Diallo sikrer sensationel sejr over Frankrig

Elfenbenskysten er i gruppe med Ecuador, Tyskland og Curacao. Med et Curacao-hold, der efterhånden er blevet lidt af en darling til VM, selvom de er gruppens klart svageste, var kampen mod Ecuador vigtig for Elfenbenskysten. Vinderen af kampen har i hvert fald meget store chancer for at gå videre.

Og det var med Amad på bænken fra start, at Elfenbenskysten lignede et mandskab der ville tage til takke med 0-0.

Det skulle de være meget godt tilfrede med. Sydamerikanerne ramte nemlig træværket hele tre gange.

Amad blev skiftet ind i det 56. minut, men det var først i de allermest døende minutter, at United-drengen dukkede op på kanten af straffesparksfeltet på Lincoln Finacial Field i Philadelphia.

Ivorianernes centerback, Singo, havde taget en lang tur op i Ecuadors højreside, hvorfra han fandt en hel fri Amad, der med en bred inderside fik sendt bolden helt over i det lange målhjørne, hvor keeperen ikke kunne nå over.

Dermed sikrede Amad Elfebenskystens første VM-sejr siden 2014, da de sidst var med.

Dermed har Amad også sat afrikanerne i Pole Position til at gå videre fra gruppen. Noget de aldrig har prøvet i FIFA World Cup-regi.

Skriv et svar
Forrige artikel

Sæsonafslutning-podcast: Hvem har været top-10 bedste United-spillere denne sæson?

Næste artikel

Amorim har holdt pause, men lander storjob, skriver medier

ANNONCE